I år skal vi desværre igen skære i den borgernære velfærd. Der er rigtig mange af de besparelsesforslag, som vi i Venstre ikke kan lide - og også noget vi slet ikke kan lide. Det tror jeg gælder os alle. Men nogle gange er man nødt til at gøre noget man ikke kan lide, fordi det vil være uansvarligt at lade være. Omvendt skal vi også turde at prioritere, så vi på den lange bane kan få vendt noget skidt til noget godt.

Venstre ønsker at holde skatten i ro, men er samtidig opmærksom på den forværrede økonomiske situation, som Rudersdal er havnet i de sidste par år. Et alt for stort kassetræk, der bl.a. har medført at budgetterne er blevet åbnet op sidste år, og i år, er ikke en situation vi igen bør byde borgerne og de ansatte i kommunen.

Derfor er det en bunden opgave, for os kommunalpolitikere, at få lavet et budget for 2025, der modsat de sidste par år, er stærkt og holdbart, og som gør, at vi forhåbentlig ikke igen skal åbne budgettet kort tid efter vi har vedtaget det, til stor gene for os alle. 

Venstre ønsker ikke at gøre brug af den lånemulighed på 68 mio. kroner vi har. Det at låne penge i børneværelset, for at bruge pengene på dagens velfærd, er noget vi bør afholde os fra. Redskabet er på kort sigt derfor at spænde livremmen ind, og især at finde penge på det administrative område, som Venstre anviser i dette budgetoplæg. Men hvis ikke der er politisk ønske for det, så er der kun tilbage at annullere de grundskyldsnedsættelserne, som vi besluttede sidste år. Skatte- og grundskyldsnedsættelser har Venstres fulde opbakning, men det bør aldrig ske for lånte penge. 

Rudersdal kommune skal derimod løbende udvikles, hvis ikke vi skal afvikles. Stilstand skaber stagnation. Derfor har vi politikere en stor forpligtelse til at sikre, at alle ender af kommunen, udvikles af såvel private som offentlige initiativer. Det er ikke kun i de tre større bycentre Birkerød, Holte og Nærum, at vi skal sikre byliv og aktivitet, men også i Vedbæk, Bistrup, Søllerød, Høsterkøb og Trørød.

Det er ikke kun geografisk, at vi skal sikre en hel kommune. Venstre har med bekymring fulgt debatten om Gl. Holtegaard, hvor kulturstøtte måles op mod de udgifter vi som kommune har til driften af skoler, børnehaver og plejehjem.

Der er ikke tale om et enten/eller, men derimod et både/og i driften af Rudersdal kommune. Selvom kommunekassen er presset af en mindre succesfuld drift af kommunens økonomi, hvor vi gennem de sidste to budgetår har måtte åbne regnskaberne hvert år, for at finde yderligere besparelser, så skal vi fortsat holde blikket stift rettet mod fremtiden, og ikke lade fortidens spøgelser præge den sunde fornuft.

Venstre ønsker med sit udspil til budget 2025, for Rudersdal kommune, fortsat at udvikle de byområder, som vi bor i, så Rudersdal til stadighed kan være en attraktiv, velstående og grøn kommune at vokse op i, uanset om man er børnefamilie, pensionist, ung eller gammel.

Venstre har naturligvis stor fokus på de borgernære områder. Det skal fortsat være trygt at blive gammel i Rudersdal. Venstre ønsker derfor ikke at lukke de tre aktivitetscentre, men derimod at udvikle Rønnebærhus og Teglporten, hvor forbilledet er Bakkehuset i Vedbæk. Vores ældre medborgere skal have mere selvbestemmelse og ansvar for eget liv.

Folkeskolen har været økonomisk udfordret af, at der ikke er blevet lavet en ny tildelingsmodel for skolerne siden den nye skolestruktur trådte i kraft. Især de to mindre skoler, Vedbæk og Skovly er hårdt økonomisk ramt. Det skal vi have styr på. Derfor vil Venstre afsætte 14 mio kroner ekstra årligt til Rudersdal folkeskoler, i forbindelse med en ny tildelingsmodel.

Vi må ikke glemme det private erhvervsliv i Rudersdal og de arbejdspladser, som skaber ikke kun vækst og velstand til byen, men som også gør det nemmere for de borgere i Rudersdal, der har kort til deres arbejde. Det, uanset om det er på kontor, oplevelse, service, byggebranchen eller ved de mange Tech og vidensvirksomheder ved DTU Science.

Venstre vil naturligvis overholde aftalen mellem staten og KL, og dermed serviceramme og anlægsramme, samt overholde målsætningen for likviditet i fireårsperioden. Det er med det udgangspunkt at Venstre går fordomsfrit til budgetforhandlingerne, hvor vi naturligvis med åbent sind og vilje til kompromis, mødes med de andre partier i kommunalbestyrelsen om hvert af vores indspil til at gøre det Rudersdal, vi alle holder af, endnu bedre.

RENT BADEVAND
Vi må og skal have håndteret vores overløb af spildevand

Venstre ønsker at vores borgere skal bo i ren og pæn kommune. I alt for mange år har vores spildevandshåndtering i Rudersdal været utilstrækkelig til at håndtere både et stigende forbrug fra ejendomme og fra nedbør. Der er lavet planer for udrulningen af dobbelt kloakering – også med Venstres fulde støtte - men desværre en løsning, der ikke håndterer vores overløb i en takt, man med rimelighed kan forvente. Vi kan ikke vente i 10-20 år eller længere tid på at håndtere udledningerne fra overløb fra vores kloaksystem her i kommunen. Det er uacceptabelt overfor såvel naturen i vores søer, vandløb og havmiljø, som overfor vores borgere.  Vi bliver nødt til at have løsninger implementeret, der også sikrer håndteringen af overløb til at ske på kort sigt, også inden dobbeltkloakering udrulles. At lade stå til er uansvarligt.

Vi erkender, at der ikke er nogen nem løsning, som både håndterer overløbene og holder lodsejere økonomisk skadesløse, ligesom vi erkender, at problemerne er større i visse dele af kommunen end andre. Naturen er imidlertid vores alle sammens, derfor må vi i fællesskab, igennem vores spildevandsforsyningsselskab Rudersdal Forsyning A/S og Novafos, finde løsninger, der økonomisk løftes af alle lodsejere. Og vi er nødt til at have en plan for hvordan vi hurtigt får en løsning.  

Derfor forslår Venstre at der afsættes de nødvendige midler til at der nedsættes et hurtigtarbejdende §17 stk. 4 udvalg, hvis opgave det er, inden udgangen af august 2025, at fremkomme med 1-3 planer for håndtering af overløb til vores vandmiljø, som kan vedtages af kommunalbestyrelsen med henblik på iværksættelse fra 1. kvartal 2026, og som sikrer håndtering af alle overløb på en 3-5 årig horisont. Fra Venstre’s side mener vi at udvalget skal have frie hænder til såvel at komme med faktiske, tekniske løsningsscenarier som scenarier for hvorledes dette kan finansieres over takster og på anden vis i regi af vores kommunale forsyningsselskab.

Alle mulige løsningselementer – programmer for etablering af faskiner med eller uden støtte, centrale eller decentrale cisterner, opsamlings- eller forsinkelsesanlæg, decentralt placerede midlertidige spildevandsbehandlingskapacitet, samarbejde med andre kommuner – uden begrænsning på om de er af midlertidig eller varig karakter, bør kunne indgå i en sådan plan.

Det er vigtigt at et sådan udvalg bliver hurtigtarbejdende og fagligt funderet, og har kapacitet til at trække på ekstern viden – derfor bør udvalget sammensættes, så antallet af medlemmer ikke overstiger 9 personer, heraf et flertal med faglig viden om spildevandshåndtering og med ikke mere end 2 politisk valgte medlemmer, som ikke nødvendigvis behøver at være medlem af kommunalbestyrelsen.

Engangsudgift: 750.000 kroner

STOP GRAFFITI
Graffiti skaber utryghed og er ikke pænt at se på

Graffitihærværk er noget som langt de fleste rudersdalborgere gerne er foruden. Men det er ofte besværligt og dyrt selv at få fjernet. Vi har i Rudersdal også statslige bygninger, støjmure, målerskabe og andre fysiske installationer, som desværre ofte tiltrækker graffitimalernes hærgen. 

Det er beviseligt, at graffiti skaber utryghed blandt borgerne. Derfor skal graffiti fjernes stort set samme tid som det bliver påført, uanset om det er på et målerskab tilhørende vores forsyningsmyndigheder, på en af DSB’s bygninger ved jernbanestationerne, på Vejdirektoratets støjmure ved Helsingørmotorvejen, på kommunens skoler, børnehaver, administrationsbygninger, eller hos vores lokale virksomheder.

Derfor foreslår Venstre, at der over de næste fire år, årligt afsættes 750.000 krone til at indgå en aftale med et privat afrensningsfirma, der gennem abonnement hos borgere, virksomheder og institutioner sikrer en billig og effektiv afrensning af graffiti i Rudersdal. Venstre er opmærksomme på, at netop de store statslige aktører, DSB; Banestyrelse og Vejdirektoratet samt forsyningsselskaberne kan være svære at få i tale om graffitiløsninger. Det skal derfor undersøges hvordan kommunen kan løfte denne opgave, indeholdt i budgettet. 

Udgift årligt 750.000 kroner

LIV PÅ AKTIVITETSCENTRENE
De tre aktivitetscentre skal IKKE afvikles, med derimod udvikles

Venstre ønsker at give så mange borgere, som muligt, frihed til at forme deres egen hverdag. Det gælder også vores ældre medborgere. Omdannelsen af Bakkehuset i Vedbæk har været en stor succes for såvel brugerne af Bakkehuset, som for Rudersdal kommune. Brugerne har fået fod under eget bord. Antallet af frivillige, der sikrer driften af Bakkehuset er højt. Det samme er livskvaliteten blandt de mange aktive brugere. Derfor ønsker Venstre at rulle samme model ud over de øvrige ældrecentre i Rudersdal.

Forslaget bør være udgiftsneutralt, da sigtet ikke er besparelser, men derimod at engagere brugerne og give lokalt ansvar. 


GAMMEL HOLTEGAARD
Venstre vil fortsat sikre kulturen på Gl. Holtegaard

Venstre ønsker fortsat at sikre den kulturarv, som Rudersdal er så rig på, herunder også Gammel Holtegård. En fortsat offentlig adgang til Lauritz de Thuras smukke barokbygninger fra 1700-tallet bør sikres ved at kommunen foranstalter, at der laves en ny selvejende konstruktion, der sikrer videreførelsen af Kunsthallen ved Bredafondens afvikling. Udgift: 2,4 mio kroner (heri er ikke indregnet Kulturministerens løfte om at hjælpe med en mio. kroner)

Årlig udgift: 2,4 mio kroner
(1,4 mio kroner, hvis Kulturministerens løfte om hjælp fortsat kan aktiveres)

LIV I LOKALSAMFUNDENE
Fast driftsstøtte til Vedbæk kulturhus

Vedbæk Visionsudvalg afleverede sin visionsplan til kommunalbestyrelsen ved nytårstid. Sideløbende med arbejdet i visionsudvalget opstod der en mulighed, for oprettelsen af et kulturhus, da selskabslokalerne på den gamle station blev ledige. En mulighed som en række personer i lokalområdet greb. 

De frivillige har nu i næsten to år lagt et stort arbejde i at fylde rammerne ud i den over 120 år gamle smukke stationsbygning. Men det er ikke gratis. Huslejen til DSB er dyr, og indtægterne fra udlejning til selskaber kan ikke dække de høje omkostninger. Der har været stor opbakning lokalt med frivillig gratis arbejdskraft, lokal økonomisk opstartsstøtte, kontingentbetalinger og begrænset brugerbetalinger til arrangementer, afholdt i Kulturhuset. 

Men i lighed med Mantzius i Birkerød, Havartigården i Holte, Høsterkøb forsamlingshus og andre lignende kultur- og borgerhuse, så er der behov for en mindre fast økonomisk håndsrækning fra kommunen, hvis vi fortsat ønsker at Vedbæk Kulturhus skal virke for sit lokalområde. Derfor foreslår Venstre, at der hvert år ydes Vedbæk Kulturhus en husleje- eller driftsstøtte på 250.000 kroner.

Årlig udgift: 250.000 kroner

SKODSBORGHUS TIL FOLKET
Borgerne i Skodsborg skal have deres eget medborgerhus

Det kommunalt ejede stråtækte hus på Skodsborg Strandvej overdrages brugsretten til den nydannede forening af borgere i Skodsborg, eller det sikres udlejet til samme gruppe. Udgiften til dette er meget lille, da kommunen ejer bygningen. Dette aftales nærmere i budgetkredsen.

BIRKERØD I UDVIKLING

Salg af Administrationsbygningen i Birkerød

Kommunalbestyrelsen blev før sommerferien præsenteret for en visionsplan for Birkerød, der skal sikre liv fra Birkerød midte over Birkerød idrætscenter til Birkerød Gymnasium. Det er et spændende, visionært, men også et dyrt projekt. Rudersdal kommune kan byde ind med grunde og bygninger til fremme af den udvikling. Venstre foreslår at også administrationsbygningen i Birkerød spilles ind i de planer, så virkeliggørelsen af idéen bliver større. En omdannelse fra administrationsbygning til boliger, vil også skabe mere liv i området omkring Birkerød station.

Provenuet ved salget af administrationsbygningen lægges sammen med andre kommunale grund- og bygningssalg i Birkerød, Holte og Nærum ind i et konsortium/arealudviklingsselskab, der sammen med de øvrige aktører skal drive processen frem og skabe størst mulig succes i omdannelsesplanerne for Birkerød, Holte og senere også Nærum. Hvordan det skrues bedst muligt sammen, skal naturligvis vurderes af en professionel ekstern rådgiver.

De kommunale medarbejdere, der i dag arbejder ved administrationsbygningen i Birkerød, skal flyttes til rådhuset, Mariehøjcentret og andre ledige kommunale lejemål. Derudover er der frigjort mange fysiske arbejdspladser ved at flere af de kommunalt ansatte arbejder hjemme en eller flere dage om ugen. Muligheden for at bygge til ved rådhuset i Holte bør alternativt også undersøges, hvis der ikke er plads nok i de ledige lejemål, som kommunen råder over. Der ligger også en besparelse på anlægsrammen på 6 mio kroner til renoverings af administrationscentret på kort sigt, og et stort tocifret millionbeløb endnu de kommende år, hvis administrationsbygningen omdannes til boliger.

Biblioteket og borgerservice vil være upåvirket af denne proces. Det er ikke meningen at flytte de aktiviteter væk fra bygningen.

Årlig besparelse på servicerammen 9 mio kroner

HOLTE I UDVIKLNG

En fælles vision for Holte – skal sikre fortsat liv og fremdrift

Det er svært at finde et sted i Danmark, som har en bedre beliggenhed end Holte. Der er skove, bakker og vand overalt, attraktive boligområder samt en velfungerende infrastruktur til København. Byen har indkøbsmuligheder, idræts- og fritidsfaciliteter samt institutioner for yngre og ældre borgere inden for en tæt radius. 

På trods heraf har der over de senere år desværre været flere butikslukninger, en svær skole-sammenlægning og en stigende udfordring ved at tiltrække unge ind i forpligtende fællesskaber som foreninger tilbyder. Der er reelt få mødesteder for fællesskaberne – især for de unge. Desuden står kommunen i en situation, hvor økonomien er så udfordret, at investeringer i moderne idrætsfaciliteter (fx Hal 3) og skolerenoveringer halter bagud.  Udviklingen i Holte er ikke meget anderledes end i Birkerød eller for den sags skyld mange andre bysamfund. Meget kan forklares af underlæggende strukturelle årsager som mindre børneårgange, stigende e-handel, flere online underholdningsmuligheder, etc. 

Det betyder dog ikke, at vi som bysamfund passivt skal acceptere udviklingen. Holte bør være en by, hvor der er et stærkt fællesskab med et rigt foreningsliv, en skole helt i toppen og et sprudlende erhvervsliv. Det er urealistisk, at en række ukoordinerede handlinger vil få os derhen, eller at kommunen vil tage sig af det hele. Hvis vi skal have et stærkt bysamfund og ikke ende som en pendlerby med en kollapset bymidte og en ubalanceret alderspyramide, så kræver det, at vi borgere tager initiativet. 

Vi kan fx søge inspiration fra andre små byer og områder, som på kort tid har formået at revitalisere sig selv via en klar profilering med natur og aktivitet i centrum. Her kan bl.a. Klitmøller og Lynæs fremhæves. Begge har via deres gode naturmæssige forudsætninger, især for surfing, etableret sig som nationale hotspots med unikke oplevelser, spændende start-ups og masser af ”cool faktor”. Hvis de kan, så kan Holte helt sikkert også. 

Kunne man forestille sig, at Holte på samme måde kunne genopfinde sig selv og blive en foretrukken destination for tilflyttere, erhvervsliv og besøgende i Hovedstadsområdet? Vi har stærke forudsætninger for det – ikke mindst den fantastiske natur, direkte forbindelse til København og vores initiativrige og ressourcestærke borgere. Derudover har flere enkeltstående tiltag allerede vist, at det er muligt at skabe forandring, herunder fx loppemarkedet, power training og fællesspisningen i Brede.  

På den korte bane skal vi have lavet en sammenhængende fælles vision for fremtidens Holte og en langsigtet finansierings- og implementeringsplan, der rækker ud over et enkelt kommunalt budget. Dernæst skal der etableres en organiseringsform, der gør, at vi kan mobilisere borgere og aktører (foreninger, virksomheder, netværk) på én side og private, filantropiske og offentlige midler på den anden, så de nødvendige investeringer kan foretages. En ide kunne være at lave et udviklingsselskab i fællesskab med kommunen, der skyder grunde ind som et bidrag. Visionen for Holte skal bygge på de aktiver, vi allerede har, og kunne tiltrække børnefamilier, detailhandel, arbejdsgivere og besøgende til Holte, fordi vi har noget helt unikt at tilbyde. 

En ide kunne være at lade sig inspirere af en af de mest succesfulde kommunale visioner i nyere tid: ”Danmarks Outdoor Hovedstad”, Silkeborg, som har demonstreret, hvor stor tiltrækningskraft natur og friluftsliv kan have. Kommunen har nu rundet 100.000 borgere og var sidste år Jyllands næst-hurtigst voksende kommune, kun overgået af Århus. 

Ved at investere i vores natur og dens integration med byen samt at skabe bedre forudsætninger for fællesskaber, aktiviteter og erhvervsliv, kunne Holte indtage en position, som det foretrukne sted for natur- og friluftsinteresserede borgere i Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Det kunne skabe flere besøgende, tiltrække interessant detailhandel og gøre Holte til et attraktivt sted for såvel virksomheder som borgere med ressourcer og lyst til at engagere sig i det lokale fællesskab. Virksomheder burde se Holte som et sted, hvor der er adgang til højkvalificerede medarbejdere, købe dygtige kunder og et arbejdsmiljø der inspirerer.

Eksempler på greb man kunne overveje ville være:

1)        Skabe et nyt bycentrum, hvor parkeringspladsen ved Holte Midtpunkt omlægges til et livligt torv, som kan tiltrække erhvervsliv og kulturaktiviteter (fx kunst og kultur, sejlads ved Holte Havn, restaurationer, naturorganisationer og friluftsbutikker, etc.). En sådan transformation kunne finansieres ved nye boliger i centrum, der også inddrager en kreativ løsning med parkering. 

2)        Lave Holte Skole om til en profilskole med fokusområder, som spiller sammen med den overordnede vision og de værdier og færdigheder, som efterspørges af forældre og fremtidens erhvervsliv: Klima og miljø, STEM og internationalisering. Her kunne DTU være en partner, som kunne bidrage til udviklingen af strategi, pensum og tiltrækning af førsteklasses undervisere. 

3)        Bedre udnyttelse af Rudegaard Stadions (naturnære) placering, fx ved at udbygge det med faciliteter og mødesteder som understøtter naturbaseret sport på de omkringliggende arealer (orienteringsløb, mountainbike, vandring m.v.) og skabe synergier med Holte Skole og lokale senior aktiviteter, således bygningerne bliver brugt mest muligt morgen, middag og aften. . Der kunne evt. søges fondsmidler til at dække en grøn og inkluderende / handikapvenlig opgradering. 

4)        Finde en måde at tiltrække en friluftshøjskole på, der kan være med til skabe kulturelle og  outdoor-aktiviteter og gøre byen mere spændende og vital 

5)        Lave sammenhængende naturvandrestier, der gør det muligt at komme rundt og opleve områdets unikke diversitet rundt om Furesøen, fx Vaserne og Dumpedalen.  Der kunne laves faunapassager og kombinerede gang- og cykelbroer til at skabe mere sikkerhed, sammenhæng og naturnærhed – især nu hvor Kongevejen deler byen i to.

6)        Udarbejde et årshjul med 4-5 faste arrangementer, der giver byen profil i Hovedstadsområdet som fx Holtedagen, naturbaserede konkurrencer, friluftsfestival, etc.

Der skal naturligvis være balance mellem aktiviteter rettet mod lokale og besøgende, så vi på den ene side sikrer masser af liv og økonomisk aktivitet for den lokale detailhandel, caféer mv., men på den anden side undgår en ”tivolisering”, så Holte forbliver et dejligt sted at bo. 

Vi skylder, at vores børn og unge har adgang til gode fritidsaktiviteter, en stærk lokal skole, og et lokalmiljø der inspirer dem og fastholder dem. Holte har utrolig mange dygtige og ressourcestærke borgere, der kan skabe jobs og aktiviteter i området. Sammen kan vi forandre Holte på ganske få år – hvis vi vil. 

Lokal forankring og privat kapital i alle disse projekter er meget vigtigt allerede fra dag et. Der afsættes cirka 5 millioner kroner til hver af de byudviklingsprojekter, som oprettes. For Holte og Birkerød vil det samlet være 10 millioner kroner. Dette beløb tages fra provenuet fra grund- og bygningssalget, som lægges i et arealudviklingsselskab (Administrationsbygning i Birkerød, parkeringsareal ved Holte, og hvad der ellers måtte være) Ønskes samme model for Nærum tages provenuet fra salget af Materielgården. Provenu ved salg af grunde og bygninger går altså ikke i kommunekassen. Men hverken service- eller anlægsramme vil blive påvirket af denne udgift.


EN FOLKESKOLE I BALANCE
Ny tildelingsmodel kalder på flere midler til folkeskolerne

Venstre ønsker at afsætte de ekstra nødvendige midler til folkeskolen i Rudersdal, som er nødvendigt i forbindelse med den nye tildelingsmodel til skolerne, ikke mindst hvis vi skal sikre, at de mindste skoler også har et ordentligt grundlag at drive en folkeskole på. Dette kræver ikke kun en ny tildelingsmodel, men også at vi tildeler skolerne flere midler. Dette er Venstre naturligvis parate til.

Udgift cirka 14 mio kroner

DANNELSE I FOLKESKOLEN
Morgensang og indførelse af en Rudersdalkanon

Venstre ønsker at sikre en fortsat høj dannelse af vores folkeskoleelever i Rudersdal. Vi ser derfor med stor tilfredshed på Kulturministerens udspil, om morgensang på de danske folkeskoler.
Det er i dag ikke længere naturligt, at vores børn kender til den dansk sangskat, lige fra vores mange salmer over sangene i højskolesangbogen. 

Venstre ønsker at der laves en Rudersdal-kanon, hvor vi udvælger en håndfuld sange og salmer, som synges så ofte som muligt på vores folkeskoler ved morgensang og andre fælles begivenheder. Vores skolebørn skal kunne vores nationalsang udenad, samt en håndfuld andre sange og salmer, der har defineret os som land og nation. 

Vi må ikke være generationen, der lagde den smukke danske sangtradition i graven. Udgiften bør kunne holdes inden for den eksisterende ramme. Men Venstre vælger at afsætte 250.000 kroner om året til forslaget, som fordeles mellem skolerne.

Årlig udgift: 250.000 kroner

IDRÆTSKLASSER PÅ TRØRØDSKOLEN
En hjælpende hånd til idrætsklasserne på Trørødskolen

Venstre hilser initiativet på Trørød skole med idrætsklasser velkomment, og vil gerne imødekomme initiativet med en ekstra håndsrækning, som klubberne bag initiativet har beskrevet. Det ansøgte beløb er 600.000 kroner årligt. Venstre foreslår at Rudersdal kommune årligt på Fritids- og Kulturområdet årligt afsætter 400.000 kroner til formålet, og at de sidste 200.000 kroner findes ligeligt mellem foreningerne og på Trørødskolens budget.

Udgift årligt: 400.000 kroner


EN VISION FOR FOLKESKOLEVÆSENET I RUDERSDAL
Ambitionen for vores folkeskoler skal styrkes

Vores børns læring og trivsel i skolen er noget af det allervigtigste som forældre. 

Derfor mener vi også i Venstre, at der ligger en stor forpligtelse og ansvar på os for kontinuerligt at udvikle og sikre en strategi og plan for hvordan børnene i Rudersdal’s skoler skal lære og lære mere og lære individuelt. 

Strategien for læring skal være på niveau med de bedste internationale tendenser og metoder. 

Det skal være tydeligt for forældrene hvad Rudersdal’s skoler vil med børnene, når vi taler om læring. 

Det er også vigtigt, at der ikke opstår ulighed mellem skolerne, så det bliver adressen, der afgør hvilken kvalitet i undervisningen barnet modtager.

 Det er efterhånden gået en årrække siden Synlig Læring og metodens principper blev implementeret. Der har været anvendt mange midler også fra eksterne fonde som A.P. Møller til at få principperne om eks. Individuel læring implementeret. Det er vores indryk at metoder og principper anvendes i meget varierende omfang i dag. I nogle tilfælde er de helt lagt på hylden. 

Der kan også internationalt være sket meget på området. 

Vi ønsker i Venstre, at der tages fat på en proces i Direktionen og BSU om at udvikle en vision, strategi og meget konkret handlingsplan for læringen – herunder individuel læring – på Rudersdal’s skoler. Det er også muligt det skal være i form af en re-lancering af metoder og principper fra Synlig Læring. 

Strategien skal være på et internationalt plan. 

 Ressourcetrækket forventer vi ligger indenfor ledelsesopgaven, men der kan afsættes et mindre beløb til indhentning af konsulentarbejde. 

EN VISION FOR BØRNENE I RUDERSDAL
Konkret handleplan for vores daginstitutioner

Vores små børns udvikling og trivsel er noget af det allervigtigste som forældre. 

Derfor mener vi også i Venstre, at der ligger en stor forpligtelse og ansvar på os for kontinuerligt at udvikle og sikre en strategi og plan for hvilke skal have det i deres hverdag i institutionen, hvordan kan de udvikles pædagogisk og 

 Strategien for børnenes udvikling og trivsel skal være på niveau med de bedste internationale tendenser og metoder. 

Det skal være tydeligt for forældrene hvad Rudersdal’s daginstitutioner vil med børnene, når vi taler om pædagogik og motorisk udvikling. 

 Der er efterhånden gået en årrække siden sidste visionsplan for daginstitutionsområdet

 implementeret. Det er vores indryk at metoder og principper anvendes i meget varierende omfang i dag. I nogle tilfælde er de helt lagt på hylden. 

Der kan også internationalt være sket meget på området. 

 Vi ønsker i Venstre, at der tages fat på en proces i Direktionen og BSU om at udvikle en vision, strategi og meget konkret handlingsplan for daginstitutionsområdet.

Strategien skal være på et internationalt plan. 

 Ressourcetrækket forventer vi ligger indenfor ledelsesopgaven, men der kan afsættes et mindre beløb til indhentning af konsulentarbejde.

 SUNDE FRITIDSINTERESSER GIVER ET GODT LIV

Fremrykning af kunstgræsbane på Rundforbi stadion

I budgetmappen er etablering af ny kunstgræsbane på Rundforbi stadion blevet rykket frem til 2028. Vi kan ikke vente yderligere 4-5 år på, at sikre ordentlige idrætsforhold for vores mange idrætsudøvere i kommunen. Venstre ønsker at fremrykke, eller fastholde, om man vil, anlægsinvesteringen på de 11 mio. kroner, som en ny kunstgræsbane på Rundforbi stadion koster.

Udgift i 2025: 11 mio kroner

 OPTIMERING AF VAGT- OG RUTEPLANLÆGNING

Der ligger et driftspotentiale på mindst 5 millioner kroner

Vagtplanlægning og tilknyttet ruteplanlægning er en af de mest komplekse, logistiske planlægningsudfordringer i SOSU-driften. De udfordringer er steget betydeligt efter kravet om tværfaglige teams og forventningen om færre medarbejdere hos den enkelte borger. (Se xxxx, for en uddybning af økonomiske konsekvenser ved en reduktion af antal personer hos den enkelte borger. 

Den opgave løses i øjeblikket manuelt og af medarbejdere, som alternativt kunne indgå i driften. 

Det er samtidig et område, der vurderes til at have et stort økonomisk potentiale, såfremt det planlægningen kan IT understøttes. Det fremgår af analysen fra Deloitte, at der vurderes at være et driftpotentiale på min. 5 mio. dkr. 

Så vidt vi er bekendt med, så er IT systemer til denne type opgaver stadig på et udviklingsstadie og vi har derfor bedt om et budgetnotat på opgaven. 

Vi ønsker i Venstre at sætte tryk på udviklingen og implementeringen af IT understøttet Vagt- og ruteplanlægning. 

Vi vil gerne have forvaltningens bud på hvor mange penge, der skal afsættes til at indkøbe, implementere og drifte de relevante IT-systemer og hvor stor en del af potentialet det vil lægge beslag på. Herefter bør vi i forligskredsen vurdere om det er investeringen værd.

MINDRE LEDELSESSPÆND I HJEMMEPLEJEN
Vi skal være på forkant med udfordringerne i hjemmeplejen

At hjemmeplejen lykkes i sin nye faglighed og fleksibilitet er en forudsætning for, at flere borgere kan blive længere i deres eget hjem. 

Derfor ønsker vi i Venstre at igangsætte et arbejde, der kan give bedre forudsætninger for ledelse og udvikling i hjemmeplejen. 

Vi vil med forslaget tage ansvar for at fremtidssikre hjemmeplejen

 Hjemmeplejen bliver omdrejningspunktet i ældrelivet i eget hjem. Hjemmeplejen egen integreret del af Den nære Sundhed.  Hjemmeplejen skal kunne håndtere en mangfoldighed af facetter – fra instruktion og opfølgning på hjemmetræning, medicin håndtering og opfølgning, opmærksom registrering af borgerens tilstand og videregivelse af vigtige informationer.  

 Den hurtigere hjemsendelse fra de midlertidige pladser lægger et markant pres på en kompetent hjemmepleje og det stiller krav til ledelse. 

 Alt dette på et baggrundstæppe af, at flere borgere kommer både meget hurtigt tilbage i eget hjem, og vil i fremtiden også være indlagte i eget hjem. Dertil kommer, at borgerne i eget hjem bliver dårligere og har mere komplekse sundhedsproblemer ( fordi de lever længere med flere sygdomme og ikke er hverken på hospital eller plejehjem. 

 Det har gennem en længere årrække været tydeligt, at ledelsesspændet i hjemmeplejen er uhensigtsmæssigt stort. Det er i mange tilfælde 40 og i nogle op til 60.  Det er ikke en holdbar ledelsesopgave. 

Det bliver stadigt sværere at rekruttere fagligt personale og andelen af ikke uddannede er stigende og det stiller øgede krav til ledelsesopgaven.  Der brug for supervision, guidance og personlig coaching. 

 Derfor synes vi i Venstre, at Vi er nødt til at forpligte os på at sætte et arbejde i gang, der reducerer ledelsesspændet. Vi bør i forligskredsen se, om der kan findes 2,5 mio kroner, som forvaltningen har vurderet dette vil koste.

FASTE TVÆRFAGLIGE TEAMS

Rudersdalmodellen og tværfaglige teams og borgernær visitation stiller store krav til den tværfaglige koordinering både internt i hjemmeplejen og i forhold til andre eksterne fagligheder. Dermed følger en øget koordinerings- og mødeaktivitet.

Den hurtigere hjemsendelse fra de midlertidige pladser stiller også større krav til hjemmeplejens koordinering. 

Derfor peger Venstre på, at der i budgetprocessen lægges en plan for og en politisk aftale om at arbejde henimod model 3 i Forvaltningens svar (39), en model som inkluderer den kommunale sygepleje. 

Samlet ekstra udgifter på drift/servicerammen

Yderligere midler til folkeskolen i tildelingsmodel                                           14.000.000
Gl. Holtegaard                                                                                                        2.400.000   
STOP Graffiti                                                                                                             750.000   
Nedsættelse af §17 stk. 4 udvalg – Rent vand                                                    750.000
Idrætsklasser på Trørødskolen                                                                               400.000   
Vedbæk Kulturhus, driftstilskud/husleje                                                                250.000
Morgensang på Rudersdal skoler                                                                          250.000
I alt                                                                                                                         18.800.000

Samlet ekstra udgifter på anlægsrammen

Anlægsudgifter i sparekataloget                                                                         1.900.000
Kunstgræstæppe på Rundforbi stadion                                                            11.000.000
Nyt brodæk i Holte Roklub                                                                                    1.000.000
Flytte fra anlæg til drift                                                                                       12.000.000
I alt                                                                                                                        25.900.000

Penge fra service/driftsrammen

Medlemskab af Silent city                                                                                         50.000 
Indkøbsbesparelser                                                                                              2.000.000
Et medlem mindre af direktionen                                                                        1.500.000 
Omprioriteringsbidrag på 2% i administrationen                                           10.000.000

Færre driftsudgifter til Adm. Bygning i Birkerød                                              9.000.000

Lov og cirkulære                                                                                                    5.600.000
Drift til anlæg                                                                                                        14.000.000
I alt                                                                                                                         42.150.000

Penge fra anlægsrammen

Anlægspulje til uforudsete udgifter                                                                  10.000.000 
Rykning af Holtehal 3 pulje fra 2025 til 2026                                                    6.000.000
Øvrige reperiodisering/udskydelser                                                                9.9000.000
I alt                                                                                                                        25.900.000

Yderligere indtægter:

Salg af kommunale ejendomme                                                                       5.000.000    
Venstres bidrag fra sparekataloget                                                                 15.360.000

Note:
Salg af Administrationscenter i Birkerød. Her lægges provenu fra salget i et konsortium/arealudviklingsselskab, der skal byudvikle Rudersdal med start i Birkerød og Holte og senere Nærum. Pengene lægges altså ikke i kommunekassen. Der vil være opstartsomkostninger til dette i Holte på cirka 5.000.000 kroner, som tages af dette provenu. Der vil ligeledes være udgifter i samme størrelsesorden for Birkerød. Udgifter til dette, samt de udgifter, der måtte være til at afklare de juridiske forhold, tages fra arealudviklingsselskabet, og er altså ikke ved et kassetræk.

* Det pålægges at spare cirka 2 mio. kroner årligt i kommunens indkøb, der er på over en milliard kroner.

Læs mere i dette indlæg, som jeg skrev da jeg på vegne af Venstre afleverede vors budgetoplæg: