Her på min hjemmeside kan du læse lidt om mig, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Øverst kan du klikke ind på forskellige politikområder, som fylder meget for mig. Det er ikke kun kommunalpolitik, der fylder meget for mig. Jeg har altid været drevet meget af sikkerhedspolitik. Derfor skal du også vide hvor jeg står i det krydsfelt. Nederst kan du læse indlæg fra mine sociale medier og link til debatindlæg, som jeg har bidraget med til medierne.
Jeg bor til daglig i Vedbæk sammen med min hustru Lone, der er UX-designer, og vores to døtre Emma og Ida på 15 og 18 år. Jeg kender til vigtigheden i at vores børn går i en god skole. Derfor var jeg også i mere end 8 år medlem af mine børns skolebestyrelse på Vedbæk skole.
Jeg er født og opvokset i Aarhus, nærmere bestemt ved Egå strand. Min mor Hanne var afdelingssygeplejerske på psykiatrisk hospital i Risskov, og min far var bygningsingeniør med egen tegnestue i Egå.
Jeg er uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole, og har været reporter, programmedarbejder, debatvært og redaktør ved Danmarks Radio gennem en årrække.
Jeg har som iværksætter, sammen med en god ven og kollega, stiftet medieovervågnings- og analysevirksomheden Newswatch/Retriever, hvor vi sammen leverede nyhedsoverblik til større danske virksomheder, organisationer, kommuner og ministerier.
Med kontorer og produktion i Asien, hvor vi havde over 200 ansatte i Manila og Singapore, samt salgskontor i København, har jeg prøvet at have hånden på kogepladen. Efter fem år solgte vi virksomheden til svensk/norske Retriever.
Ved sidste kommunalvalg blev jeg medlem af Rudersdal kommunalbestyrelse, hvor jeg i dag er viceborgmester. Efter at have siddet i skolebestyrelsen på min børns skole i 8 år, blev jeg opfordret til at gøre noget ved alt jeg talte om, og det fik mig ind i kommunalbestyrelsen.
Politisk har jeg en fortid som medlem af Aarhus byråd tilbage i 90érne. Senere har jeg været rådgiver for flere Venstreministre, og en periode har jeg også været pressechef for Venstre på Christiansborg. Da Søren Pind var borgmester i København, var jeg i et par år Informationschef for hans forvaltning og rådgiver for Søren.
Far ville i fredags være fyldt 90 år. Så gammel blev han desværre ikke. Han døde for lidt over 20 år siden, lige op til jul.
Far blev ramt af tarm/leverkræft i 90’erne, og kæmpede først en stor kamp for at få den rette behandling, som dengang ikke kunne tilbydes i Danmark, og dernæst kæmpede han for at den behandlingsmetode, der reddede hans liv, også blev andre patienter til dels.
En stereotaktisk strålekanon på Karolinska hospitalet i Stockholm blev hans redning, men for egen regning. Sundhedsstyrelsen anså nemlig behandlingen for værende eksperimentel, det til trods for at den ledende overlæge på Kommunehospitalet i Århus anså det for fars eneste overlevelseschance. Og det blev den 👍❤️
Hjemkommet fra Stockholm kastede far sig ud i kampen for anerkendelsen af behandlingen, så andre danskere også kunne få del i den livsforlængende behandlingsmetode, både ved domstolene, hvor der ingen hjælp var at hente, men også ved at han samlede de millioner, der skulle til, ind til at Århus Kommunehospital kunne få denne stereotaktiske strålebehandling i deres patienttilbud.
På rekordtid fik far samlet pengene ind, og Århus kommunehospital fik nu den behandlingsmetode, som Sundhedsstyrelsen mente var hokus pokus.
Mange patienter, der har reddet, og eller fået deres liv forlænget, ved den stereotaktiske strålekanon på KH i Århus, har efterfølgende ringet eller skrevet til mig, for at udtrykke deres store glæde over det initiativ, som far stod bag i sin trods over Sundhedssystemets arrogance.
Men det sled hårdt på ham, og ti år senere kunne kræfterne ikke længere, men det var ni år mere end lægerne på Kommunehospitalet tilbage i 1995 gav den gamle kriger.
I fredags var Lone og jeg forbi hans gravsted på Skødstrup kirkegård, hvor han ligger begravet. Her fik han et grønt hjerte 💚 🙏
I går blev det afholdt to vigtige taler. Begge af en regerings/statsleder fra det Nordamerikanske kontinent.
Den ene tale var det mest tåkrummende, vulgære, ubehagelige usammenhængende snak udført af en præsident🇺🇸 på hans et årsdag for sin indsættelse, der åbenbart mangler så meget anerkendelse, at han gennem trusler om krig og ødelæggelse, forsøger at true sig til en fredspris 🤔😔
Den anden af en premierminister fra nabolandet 🇨🇦 mod nord, der i en skarp analyse fortalte om skrøbeligheden i den regelbasserede verdensorden, som den anden mand på et år har lagt i graven.
Hvor bliver alle de store demonstrationer af herhjemme, der i solidaritet med det plagede iranske folk, kræver præstestyret stillet for en domstol, tiltalt for muligt folkemord? Det er ellers ikke fordi de mangler i en anden stor konflikt i Mellemøsten.
Vi er nemlig vidne til et muligt regimekollaps i det iranske præstestyre. Efter 47 år er iranernes tålmodigheden ved at være sluppet op med et illegitimt rædselsregime, der ikke kun undertrykker og slår sit eget folk ihjel, men også virker som Mellemøstens store brandstifter i stort set alle konflikter, der finder sted i området.
Det iranske præstestyre har været med når det kommer til konflikter i Syrien, Libanon, Yemen, Gaza. Ja, over hele kloden, hvor de har kunne puste til ilden. De vil ikke blive savnet.
I weekenden gik igen vildt for sig i rigtig mange byer rundt om i Iran. Hundredevis af uskuldige civile borgere blev nedslagtet af Mullahernes sikkerhedsstyrker, der havde fået fri jagt på alle systemkritikere i gaderne.
De danske medier er så småt vågnet op, og er begyndt at dække noget, der har været under opsejling længe. Godt for det, måske lidt sent, men så er det jo fint at vi også har haft BBC og andre udenlandske medier med en noget større og bredere dækning af udlandsstof, ja for ikke at nævne de sociale medier.
Denne frihedstørstende iranske kvinde, der i weekenden tændte sin cigaret fra et brændende billede af Ayatollahen, kan gå hen og blive helt ikonisk. Nu må verdenssamfundet snart træde til med al den hjælp den kan give oppositionen i Iran.
I disse mørke tider, så er det også værd at dvæle ved de lyspunkter vi ser.
Mullahernes uindskrænkede magt i Iran ser ud til at have en udløbsdato.
Vi kan ikke overvurdere hvor meget Iran er skyld i den ballade, der finder sted i Mellemøsten i dag. De er vel nærmest at betragte som Mellemøstens største rockerklub.
Iran har i årtier finansieret Hizbollah i Libanon, og dermed været den væsentligeste faktor for Libanons destabilisering.
Syriens daværende diktator Assad var vel at regne som lydstat for Teheran.
Houtierne, og deres evige angreb på skibstrafikken i Rødehavet, er også finansieret af Præstestyret i Teheran.
Og hvem mon har orkestreret, støttet og finansieret det store Hammas-terroranslag mod Israel den 7. oktober 2023, rigtigt gættet, Iran.
Læg dertil mere end 45 års undertrykkelse af det iranske folk.
Derfor er det glædeligt at se hvordan hundredetusindevis af frihedstørstende iranere, der ønsker et bedre liv for dem og deres børn, at du nu indtager gaderne i protest over det kleptokratiske undertryggede præstestyre.
Men det er ikke uden omkostninger. Et desparat islamisk præstestyre slår hårdt ned på det frihedstørstende iranske folk.
Der meldes om mange uskyldige ofre af regimets sikkerhedsstyrker, der desperat forsøger at holde sammen på et regime i opløsning.
Vi har en meget stor forpligtelse til at hjælpe det iranske folk på vej til at opnå frihed. Hvis Tehran og Caracas falder, så vil to vigtige brikker for Putin og Xi være væltet. Det vil kun styrke den liberale verdensorden, som er under hårdt pres.
Mine tanker går til det venezuelanske folk. Mere end 25 år med to de banditter, der har udsultet deres folk, er slut. Først Hugo Chavez, og fra 2013, og her til morgen, Nicolas Maduro.
Jeg håber virkelig at det var det skub, der skal til for, at oppositionen i Venezuela kan tage den magt, som de har været berøvet.
Må magten vende tilbage til folket 🙏 og må det samme ske i Iran, som også i disse dage oplever store og vilde protester mod præstestyret.
Nytårsaften var den så gal igen. Endnu en aktivist fra den yderste venstrefløj, der ikke anderkender de almindelige spilleregler i vores samfund, skulle tage Kongehuset, samfundet og alle os borgere som gidsler i netop deres politiske agenda, da aktivisten og et par stykker andre brød ind foran vagtmandskabet på Amalienborg slotsplads under tv-transmissionen af Kongens nytårstale.
Når man på den yderste venstrefløj ikke kan trænge igennem med sit politiske budskab, som jo altid er meget vigtigere end alt andet, så er det ligesom at logikken på yderfløjene, og hvor vi borgere dog mest mærker det fra den yderste venstrefløj, at så skal vi alle også mærke deres vrede helt bogstaveligt. Vores hverdag skal helst ødelægges så meget som muligt, indtil netop deres vigtige politiske dagsorden gennemføres.
Vi kan ikke blive ved med at affinde os med, at den yderste venstrefløj, gennem denne aktivistiske adfærd, skal gøre livet surt for alle os almindelige borgere, der faktisk blot ønsker et samfund byggende på spilleregler og en retsorden, der tager hensyn til os alle, og ikke kun dem der råber højest.
Vi almindelige borgere kan da også blive irriteret over mange forhold, der går os i mod. Men vi benytter os af argumenter, stemmeretten, klageadgange, domstole, kort sagt de spilleregler der gør, at vi alle kan være her.
Optrinnet på Amalienborg slotsplads er desværre blot en i rækken af mange optrin fra Klimabevægelsen, dyreværnsaktivister, Palæstinaaktivister, der alle har det til fælles, at lige netop deres “hellige” sag berettiger dem til spille uden for den spilleplade, som retsstatens regler hviler på. Deres sag er så stor og så vigtig, at de kan tillade sig hvad som helst, må vi andre vide.
Har en sag opnået status af det rigtige, ja godheden selv, så må vi andre uvidende forstå, at er vi ikke enige, så er vi forkerte på den og ondskaben selv, og så må alle midler tages i brug, det er logikken bag deres adfærd.
Disse udenomparlamentariske metoder, som vi mærker fra især den yderste venstrefløj, er kun med til gøre vores samfund mere lukket og utrygt. Stopning af morgentrafikken, så vi ikke kan komme på arbejde, hælde maling på politikere, gøre livet usikker for herboende jøder, bryde ind på gårde og lukke dyr ud af deres indhegning, afbryde folketingets forhandlinger ved at råbe, skrige og kaste med kasteskyts.
Alt sammen er det med til at rykke vores demokrati i en retning, hvor det ikke er samtalen, men derimod råb og og den rå vold, der bliver dagens orden. Det accepteres i disse revolutionsdyrkende kredse ud fra nødvendighedens logik, nemlig, at man nu en gang må slå et æg i stykker - for at lave en omelet. Eller som afdøde filminstruktør og kommunist, Erik Clausen, engang så malende formulerede det; en revolution er altså ikke en søndagsudflugt, og dét havde han ret i.
Da jeg var ung journalist kunne jeg frit gå ind og ud af Christiansborg, for at mødes med politikere. Der var ikke den store kontrol og slet ikke metaldetektorer. Dette sluttede brat da gæster til Pernille Rosenkilde Theil (dengang MF for Enhedslisten) tilbage for 20 år siden medbragte maling, som de kastede ud over den danske statminister og Udenrigsminister.
Det var naturligvis i en “hellig” sags tjeneste. Overfaldsmændende var imod dansk deltagelse i Irak-krigen, som et demokratisk valgt flertal i Folketinget havde godkendt. Men deres protest skulle helst kunne mærkes. Og det kan den så sandelig stadig den dag i dag. Lige siden har landets statsminister været pakket ind i PET-agenter, der skal sikre mod gentagelse af den slags, og Folketinget er i dag lukket land for borgere uden et aftalt ærinde derinde.
Kort sagt, nytårsaftens afbrydelse af Kongens nytårstale gør desværre at vi som samfund lukker os mere om os selv. Der bliver større afstand mellem borgere og beslutningstagere, ja selv til livgarderne på Amalienborg. Det er bestemt ikke en udvikling som vi skal glæde os over.
Her to eksempler på hvad vi er blevet mødt med i den “demokratiske” samtale, når aktivisterne mener at dialogen skal være mere hård og kontant.
2025 rinder snart ud. Det gør min tid som viceborgmester også, sådan kan politik nemlig også være.
Det har været et hektisk år, hvor især forberedelserne til efterårets valgkamp har fyldt meget. Som spidskandidat hænger mere eller mindre det hele på din kappe. Selvom vi er mange til at løfte i flok, så har du som forreste mand i spidsen den tunge byrde at bære.
Venstre fastholdt vores fem medlemmer af kommunalbestyrelsen, og vi er efter nytår fortsat samme besætning, som vi har været det i hele 2025 efter at Jens Ive udtrådte af kommunalbestyrelsen efter mange års medlemskab.
Jeg fik med 2.502 stemmer det højeste personlige stemmetal blandt alle kandidater i kommunen, en så stor tillidserklæring fra borgerne forpligter natuligvis.
Venstre gik til valg på at samle de borgerlige/liberale partier, vores uenigheder og forskelligheder til trods, i en fælles konstituering, i erkendelse af at der altid har været et massivt blåt flertal i Rudersdal. Men Venstre blev på valgaftenen holdt helt ude af den konstituering, der fordeler poster som borgmester, viceborgmestre, formænd og bestyrelsesposter.
Det var desværre et mål i sig selv for de konservative at holde Venstre helt uden for indflydelse. De konservative havde forinden lavet aftaler med venstrefløjen og de radikale, og budskabet her var endnu mere klar end deres politik, nemlig at hvis man ville være med, skulle det være uden Venstre. Dermed skulle jeg ikke længere være viceborgmester.
Sådan kan politik også være. Magtkritik slider. Venstre har især i de sidste par år kritiseret en lang række graverende forhold i kommunen, som har være drevet af vores konservative borgmester.
Jægerhyttesagen, hvor borgmesteren personligt blandede sig i forvaltningens valg af forpagter, og efterfølgende forsøgte at dække over sin kluntede adfærd med usande svar.
Personalesager med svimlende advokatomkostninger til følge, hvor omkostningerne de sidste fire alene til advokater har været på 4-5 mio årligt mod normalt 1 mio kroner.
Den ulovlige gennemsøgning af os kommunalpolitikeres mailkonti, og dermed et klart brud på brevhemmeligheden.
Derudover har vi fra Venstres side også tilladt os at kritisere den manglende økonomistyring, som kommunen især de første tre år af sidste valgperiode var præget af.
Den slags kritik har i sagens natur konsekvenser, og det har været at Venstre ikke blev inviteret med til konstitueringsforhandlingerne, det var en selvstændig pointe for borgmesteren at holde os helt ude. Det må vi leve med, ligesom en borgmester også må leve med, at der er medlemmer af kommunalbestyrelsen, der lever op til den forpligtelse vi har, nemlig at føre tilsyn med forvaltningen – også når det gør ondt.
Venstre gik til valg på en lang række visioner for vores folkeskoler, vores ældre, byplanlægning og ikke mindst at skærme vores borgere i Rudersdal for de mange dyre ekstraomkostninger, som vi i de kommende år får med bl.a. udrulning af fjernvarmen.
Det kræver at vi holder tungen lige i munden, og ikke lader os forfølge af symbolpolitik, hvor de klima- og miljømæssige effekter kan være minimale, eller helt fraværende, men hvor borgernes pengepung ofres.
Fjernvarme kan være en rigtig fornuftig løsning, bare ikke alle steder. De foreløbige planer, vi ser for udrulning af fjernvarmen i Rudersdal, som Norfos har fremlagt, gør, at der fortsat er brug for at Venstre sikrer fornuften, og det har vi i sinde at gøre i såvel udvalg som i kommunalbestyrelsen. Ellers bliver det en dyr fornøjelse for borgerne.
Skoleområdet vil fortsat have Venstres helt store bevågenhed. Det specialiserede børneområde har de sidste 4-5 år fået tilført mange ekstra midler. Men bliver de ekstra 100 mio kroner årligt, som vi i dag tilfører området for vores sårbare børn og unge, nu også brugt fornuftigt alle steder. Det tyder meget på ikke er tilfældet.
Det børnesociale område flyttes fra nytår fra skole- til socialområdet. Hvorvidt det er en god løsning er svært at sige, men Venstre vil fortsat følge området tæt. Også her kan vi ikke love at vi på ingen måder vil være følgagtige, hvis vi oplever uregelmæssigheder.
Derudover vil Venstre fortsat have den høje faglighed, trivslen og ikke mindst ro og orden i undervisningen på vores folkeskoler, som vores store indsatsområde. Det gik vi til valg på, og det mener vi fortsat.
Der bliver med andre ord ikke mindre brug for Venstre de kommende fire år i Rudersdal. Så er det godt, at Venstre er klar til fortsat at være på borgernes side.
Sidste gerning som viceborgmester brugte jeg i dag på at vie Stephanie og Sofus, der havde det helt specielle ønske, nemlig at vielsen skulle finde sted i pavillonen ved Lyngby sø.
Herhjemme har vi - eller rettere Lone - gjort bordet klart til nytårsaften. Nu skal jeg sørge for at der også kan komme noget i de fine glas.
Så kom dagen, hvor kommunalbestyrelsen i Rudersdal blev konstitueret for de næste fire år 🤔
Venstre sikrede sig samme antal mandater som ved forrige valg, og jeg fik det højeste antal personlige stemmer blandt alle partiernes opstillede kandidater, også flere end borgmesteren💙👍
Men de konservative ville ikke det brede samarbejde, som de ellers talte om i valgkampen. Det var faktisk noget som jeg advarede om flere gange, nemlig at det “brede samarbejde” er et samarbejde, i konservativ optik, der er et samarbejde, hvor Venstre skal holdes helt udenfor 👎
Det blev så effektueret her til aften, hvor jeg så måtte afgive min viceborgmesterpost, men hvor Venstre også holdes ude af alt det vi ikke har direkte krav på gennem vores stemmetal😲
Når de konservative så har rottet sig sammen med hele venstrefløjen, der tilsammen er mindre end Venstre, de radikale og Liberal Alliance, så bliver det kun til en til to medlemmer i hvert af de stående udvalg. Så Venstre har en konstruktiv kritisk stemme eller to i alle udvalg 🙏
Men Venstre giver ikke op. Bare rolig. Du vil fortsat finde os som et konstruktivt, men også yderst kritisk parti, der er altid er på borgernes side. 👏
Det gælder på vores folkeskoler, i vores ældrepleje, i udrulning af fjernvarme, den dobbelte kloakering og vores husholdningsaffald 💙
De tre sidste områder er noget, der de kommende år risikerer at gøre det voldsomt dyrere at være borger i Ruderdal, hvis ikke der er politikere de har vilje og evne til at være kritiske og være på borgernes side 😬
Jeg er fra 1. januar fortsat at finde i Byplansudvalget og i økonomiudvalget, men også som noget nyt i Klima-og Miljøudvalget, hvor slaget om fjernvarme, dobbelt kloakering og husholdningsaffaldet står - her er jeg fortsat borgernes stemme i forvaltningen 👍
VENSTRE har fortsat højere ambitioner for Rudersdal - vi giver ikke op 💙🙏
Tak for hver en af de 2.502 borgere i Rudersdal kommune, der i går afgav deres stemme på mig, og dermed gjorde mig til topscoren blandt alle opstillede kandidater til kommunalbestyrelsen, inkl. borgmesteren.
Det er jeg meget taknemmelig og ydmyg over.
Det gik desværre ikke som vi kunne håbe på. Alt dette vil jeg ikke trætte jer med, men vil blot sige; Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke. Det må være min korte beskrivelse af situationen i går aftes.
Jeg vil også gerne takke de mange frivillige, der før, under og efter valgkampen, har hjulpet mig med hjælp, midler og gode råd. Uden jeres indsats ville en kampagne af den karakter vil lavede ikke være mulig.
Rudersdal skal udvikles
6. oktober 2025
Højere ambitioner for Rudersdal
Rudersdal har tre større bycentre. Vi skal sikre, at der også fremover er butiksliv, erhverv og kulturliv i vores byer, ellers ender de som sovebyer, vi ikke kan være tjent med, men det kræver handling og politisk fokus.
Fokus mangler fra vores borgmesters side. For første gang i Rudersdal kommunes historie, får kommunen ikke vedtaget en kommuneplan i valgperioden. Det er…
Hvis du virkelig vil vide, hvad Venstre har af visioner for Rudersdal, så læs med her.
Venstre i Rudersdal – Valgprogram
Rudersdal er en naturskøn kommune med mange grønne områder. Land, vand, skov og by skaber en skøn ramme for de mennesker, som bor her – uanset alder. Sådan har det været i generationer, og Venstre…
Svimlende 10 millioner kroner ekstra i advokatregninger siden sidste valg.
De første tre år af borgmester Ann Sofie Orths borgmestertid, er brugen af eksterne advokater, til især afskedigelse af medarbejdere i kommunen, steget meget voldsomt
13,5 millioner kroner, det er hvad der er blevet brugt på eksterne advokater i Rudersdal i…
Vi skal træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag. Det har vi ikke gjort med fjernvarmeplanen for Rudersdal. Biogassen, der snart har fortrængt naturgassen, er en CO2-neutral energikilde. Derfor giver det ingen mening at udrulle en dyr fjernvarmeløsning i Rudersdal.
I Rudersdal skal vi til at gennemføre en omstilling af…
Kom og bliv klogere på byudvikling, når Københavns tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen onsdag den 2. april 2025 klokken 19-21, ved Birkerød Bibliotek, fortæller om Københavns forvandling fra nedslidt industriby til metropol. Kan vi i Rudersdal gøre København efter?
Holteborgeren og formand for Dahlberg Group, Henrik Skovby, giver sit bud på hvordan vi sikrer Holte som en by i udvikling.
Underskud, akutopbremsninger og faldende likviditet præger Rudersdals økonomi
På kun to år er det desværre lykkedes at vende en sund økonomi i Rudersdal, med en høj likviditet, til en situation med endnu højere kassetræk, genåbning af budgetter og en likviditet, der er blevet barberet med mere end en kvart milliard kroner.
Rudersdal kommune står i en økonomisk svær situation.Vi har i dag den næstlaveste likviditet…
Vi skal udvikle, ikke afvikle Rudersdal. Selvom kommunekassen er presset af de sidste par års store kassetræk, og vi naturligvis skal spænde livremmen ind, så skal vi huske at investere i fremtiden. Venstre viser vejen.
I år skal vi desværre igen skære i den borgernære velfærd. Der er rigtig mange af de besparelsesforslag, som vi i Venstre ikke kan lide - og også noget…