Her på min hjemmeside kan du læse lidt om mig, hvem jeg er og hvad jeg står for. Øverst kan du klikke ind på forskellige politikområder, som fylder meget for mig. Nederst kan du læse indlæg fra mine sociale medier og link til debatindlæg, som jeg har sendt til diverse aviser.
Jeg er født og opvokset i Aarhus, nærmere bestemt ved Egå strand. Min mor Hanne var afdelingssygeplejerske på psykiatrisk hospital i Risskov og min far var bygningsingeniør med egen tegnestue i Egå.
Jeg har gået Skæring skole og Laursens realskole i Aarhus og på Aarhus Katedralskole. Jeg har aftjent min værnepligt som livgarder i Den Kongelige Livgarde.
Jeg er uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har været reporter, programmedarbejder, debatvært og redaktør ved Danmarks Radio i Aarhus og i København.
Inden da snuste jeg lidt til statskundskabsstudierne på Aarhus Universitet, og arbejdede i tre år som rejsearrangør med Israel, dykker- og kulturrejser som mit ansvarsområde hos Bent Strobels rejsebureau i Aarhus.
Jeg har som iværksætter, sammen med en god ven og kollega, stiftet medieovervågnings- og analysevirksomheden Newswatch, hvor vi leverede nyhedsoverblik til større danske virksomheder, organisationer, kommuner og ministerier.
Med kontorer og produktion i Asien, hvor vi havde 200 ansatte i Manila og Singapore, samt salgskontor i København, har jeg prøvet at have hånden på kogepladen. Efter fem år solgte vi virksomheden til svensk/norske Retriever.
Jeg bor til daglig i Vedbæk sammen med min hustru Lone, der er arkitekt, og vores to døtre Emma og Ida på 11 og 14 år. Jeg kender til vigtigheden i at vores børn går i en god skole. Derfor har jeg siden min ældste datter begyndte i vores lokale folkeskole været medlem af skolebestyrelsen, hvor jeg i dag er næstformand.
Politisk har jeg en fortid som medlem af Aarhus byråd tilbage i 90érne. Senere har jeg været rådgiver for flere Venstreministre og en periode har jeg også været pressechef for Venstre på Christiansborg. Da Søren Pind var borgmester i København, var jeg i et par år Informationschef for hans forvaltning og rådgiver for Søren.
Der er nu snart ved at være gået et år siden, at et tusinde danske familier, der har, eller rettere havde, en mikfarm, fik alt frarøvet af staten.
Danmarkshistoriens største grundlovsbrud, i fredstid, blev iværksat fra regeringens side, og udført med en nidkær præcision af myndigheder, herunder politi, hær og hjemmeværn.
Det virkede nærmest som om, at drejebogen til operation "nedbryd dine borgeres retsbevidsthed" var skrevet og blev udført side for side.
Hvad er så situationen her 10 måneder efter denne ulovlige nedslagtning?
Du tænker vel, at minkfarmerne har fået deres kompensation, eller i det mindste en håndsrækning til at komme videre foreløbig.
Men nej. Minkfarmerne sidder fortsat der hjemme på ders gårde, hvor de har fået at vide, at de skal holde avlsanlæg i pæn stand til en taksationskommite kommer forbi og vurderer ejendom og anlæg. Og her kan de vente længe.
De 35 formænd for taksationskommissionerne er endnu ikke udvalgt, her 10 måneder efter ombringelsen af minkene.
Det er egentlig ejendommeligt hvor hurtige og effektive selvsamme myndigheder kunne være, da de skulle nedbryde generationers arbejde. Her tog det få dage. Men da de skulle rydde op efter den største skandale, de havde iværksat, så går der pludselig år.
https://norddjurs.lokalavisen.dk/debat/ECE13288903/debat-kunne-du-vente-tre-aar-paa-en-erstatning-hvis-dit-hus-nedbraendte/
Jeg var i denne uge forbi HSM Industri i Grenå, hvor Esben Møller for 40 år siden, som ung smed, etablerede den smedevirksomhed, der i dag er vokset sig stor med over 200 ansatte.
En produktionshal på 18 meter gør, at HSM ikke kun kan lave specialløsninger inden for stålkonstruktioner, men også er i stand til at kaste sig ud i ret store opgaver.
Alt sammen begyndte med en iværksætter, der ville og turde noget mere. I dag kan Grenå prise sig lykkelig over, at de har ildsjæle som Esben. Flere af Esbens typer skal hele tiden komme til. Det sker kun hvis vi har de rette betingelser for iværksættere.
Tak for at vise mig din spændende virksomhed, Esben. Den kan I være meget stolte af.
Gennem generationer har dansk landbrug leveret mad til ikke kun danske borde, men stillet den kræsne sult over hele kloden.
Lurpak, dansk bacon og oste er har været med til at sikre eksportkroner for 170 mia. årligt til det danske samfund.
Mere end 125.000 danske arbejdspladser er helt afhængige af dansk landbrug.
Dansk landbrug er med til at binde det danske samfund sammen uden for de større byer. Uden landmanden ville maskinstationen, de lokale håndværkere, store dele af det lokale næringsliv bløde, og dermed ville livet i mange mindre bysamfund dø ud.
Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvad der bliver forhandlet om på Christiansborg i disse dage.
Ingen tvivl om at dansk landbrug står foran store forandringer. Landmændende skal også levere ind til en CO2 nedbringelse i vort samfund. Det er en bunden opgave.
Men det skal ske ordentligt, så vi ikke smadrer eksistensen af generationers opbygget arbejde. Ingen, og slet ikke klimaet eller danske arbejdspladser, vil tjene på, at flage dansk landbrug ud til østeuropa, hvor klimaaftrykket på landbrugsvarer er højere end i Danmark.
Derfor er det mit håb, at alle de ansvarlige partier på Christiansborg finder sammen om denne vigtige opgave. Det må ikke ende med en smal aftale, som et stort mindretal truer med at rulle tilbage.
Blå blok er kommet med et fælles udspil, der sikrer en meget høj og ambitiøs CO2 reduktion. Men den slags koster, især når der skal tages store arealer af lavbundsjord ud. Nu er det op til regeringen at vise vejen.
https://amtsavisen.dk/artikel/dansk-landbrugs-skæbnetime
https://amtsavisen.dk/artikel/dansk-landbrugs-skæbnetime
Jobcentrenes evne ud at levere det, som navnet antyder, er ofte under kritik. Vidste du, at landets 94 jobcentre har mere end 10.000 ansatte og et budget på den høje side af 13 milliarder kroner årligt.
For det står Jobcentrene for 8 procent af den jobrotation, der finder sted på arbejdsmarkedet lige uden for Jobcentrenes døre.
Er dette særlige prangende, eller kan det ene og alene forklares med, at Jobcentrene mest af alt formidler arbejde til folk på kanten, dem som de andre ikke kunne finde arbejde til.
Eller er det på tide at tage Jobcentrenes udfordring mere alvorligt, når vi fortsat har over 100.000 ledige kontanthjælpsmodtagere, i en situation, hvor titusindevis af ufaglærte jobs inden for servicebranchen enten er ubesatte eller besættes af tilrejsende.
Det har jeg, på baggrund af en oplevelse for år tilbage, skrevet lidt om i dette indlæg i Jyllands-Posten.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13269008/jobcentrene-skaffer-ikke-arbejde-til-de-ledige/
Stort set alt politik udspringer af de bedste intentioner. Jeg tror eks. ikke på, at vort lands statsminister i frådende ondskab valgte at slå et helt erhverv ihjel, og skade en masse familier, da hun ulovligt beordrede, at alle danske mink skulle ombringes. Hun og regeringen gjorde det sikkert ud fra de bedste intentioner.
Det er også ud fra de bedste intentioner, at der fra EU er sat et krav om, at barslen skal deles ligeligt mellem begge forældre. Det har man tradition for at lovgive om syd for Alperne. Vi har tradtion for at den slags klares mellem arbejdsmarkedets partere, og ikke mindst at det i sidste ende klares af hjemme i den enkelte familie.
Nu må vi så bøje os, da det er blevet et EU anliggende, som vi ikke kan undslå os. Men det får da på ingen måder mig til at knuselske denne lov. Det er et indgreb i den enkelte families ret til at organisere den slags.
Hvis ikke faren bruger alle 11 uger, så bliver den del af barslen inddraget. Har lovgiverne tænkt over, at der faktisk findes familier med selvstændige, hvor eks. faren ikke kan tage 11 uger ud til barsel, med de rigide regler, der gælder for den slags.
Her er konsekvensen så, at barnet enten skal tidligere i institution eller at iværksætterfamilien med en, i forevejen stram økonomi, må gennemleve 11 uger på smalkost.
At dele barselsorloven er godt for mange. At lovgive på området stiller mange dårligere.
Jeg ser gerne at fædre tager mere barsel, end tilfældet er i dag. Også at de tager alle de 11 uger. Men det skal ske på en måde, der ikke reducerer de enkelte familie til brikker i politikernes store visioner. Det går i den rigtige retning. Flere og flere fædre tager mere barsel, men nu skal der bare skubbes alt det der kan.
Måske man skulle spørge hvor mange af de politikere, der er så begejstret for diktatet fra Brussels, har været iværksættere på en presset økonomi, da de fik børn. Det kunne være interessant at vide.
Rusland har siden 2007 oprustet ekstremt militært. Det har været vigtigt for den tidl KGB officer, Præsident Putin, at genvinde fordums tid, også selvom der hverken er økonomi eller rygrad til det.
Det er ikke billigt for et land som Rusland, der opfører sig som en supermagt, men reelt set kun har en økonomi som Italien.
Men pengene kommer desværre fra dem som Putin truer, nemlig fra os europæere. Hvis ikke Tyskland havde lavet en gasaftale med russiske Gazprom, om Nordstream 1 og 2, så havde Ruslands nye zar heller ikke haft så mange midler til at opruste, true og angribe nabolande og vesten.
Poul Funder beskriver det meget godt i JP 👍
https://jyllands-posten.dk/international/ECE13250777/rusland-rasler-med-vaabnene-under-stor-oevelse-i-danmarks-naeromraade/
Sammen med Venstres borgmesterkandidat i Norddjurs Kasper Bjerregaard besøgte jeg jeg i mandags Søren Nymark, der driver en mindre maskinfabrik i Grenå med stor vækst, flotte resultater og lige så høje ambitioner for fremtiden.
Tak til Søren for mange gode inputs om udfordringer såvel lokalt som nationalt.
Det er den slags mindre og mellemstore virksomheder, som gennem generationer har bundet Danmark sammen, som vi har stærkt brug for hele tiden skyder op som paddehatte i landskabet.
Det er altid godt, at der bliver lyttet til rådgivning, selvom det var i den forhenværende regering at jeg var rådgiver 🙂
Men Mette Frederiksens socialdemokratiske regering har stadig til gode, at lave reformer, der øger arbejdsudbudet især blandt grupper af indvandre fra mellemøsten, hvor erhvervsfrekvensen er ekstrem lav for mange af landene.
Det kan ikke være rigtigt, at man gerne vil til Danmark, men ikke tager del i det arbejdende fællesskab. Her har vores Jobcentre og integrationen bestemt ikke imponeret.
Hvis Mette Frederiksen forøvrigt vil op på niveau af Anders Fogh, i arbejdet med at skabe øget beskæftigelse, så skal hun virkelig lægge sig i selen.
Indtil nu har Mette Fredriksen, med sit seneste udspil, skabt 200 ekstra arbejdepladser. Fogh leverede 200.000, Løkke 70.000 og Thorning 38.000.
Det er med et øget arbejdsudbud,at du skaber vækst og velstand, som vi kan veksle om til velfærd til befolkningen.
I regeringens finanslovsudspil gemmer der sig en lille besparelse på 8 mio. kroner. Den dækker over en nedlæggelse af Lektoratordningen. Det har jeg skrevet min mening om i Århus Stiftstidende.
