Forside - Jens Kloppenborg

Lidt om jens kloppenborg-skrumsager

Her på min hjemmeside kan du læse lidt om mig, hvem jeg er og hvad jeg står for. Øverst kan du klikke ind på forskellige politikområder, som fylder meget for mig. Nederst kan du læse indlæg fra mine sociale medier og link til debatindlæg, som jeg har sendt til diverse aviser.

Jeg er født og opvokset i Aarhus, nærmere bestemt ved Egå strand. Min mor Hanne var afdelingssygeplejerske på psykiatrisk hospital i Risskov og min far var bygningsingeniør med egen tegnestue i Egå.

Jeg har gået Skæring skole og Laursens realskole i Aarhus og på Aarhus Katedralskole. Jeg har aftjent min værnepligt som livgarder i Den Kongelige Livgarde.

Jeg er uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og har været reporter, programmedarbejder, debatvært og redaktør ved Danmarks Radio i Aarhus og i København.

Inden da snuste jeg lidt til statskundskabsstudierne på Aarhus Universitet, og arbejdede i tre år som rejsearrangør med Israel, dykker- og kulturrejser som mit ansvarsområde hos Bent Strobels rejsebureau i Aarhus.

Jeg har som iværksætter, sammen med en god ven og kollega, stiftet medieovervågnings- og analysevirksomheden Newswatch, hvor vi leverede nyhedsoverblik til større danske virksomheder, organisationer, kommuner og ministerier.

Med kontorer og produktion i Asien, hvor vi havde 200 ansatte i Manila og Singapore, samt salgskontor i København, har jeg prøvet at have hånden på kogepladen. Efter fem år solgte vi virksomheden til svensk/norske Retriever.

Jeg bor til daglig i Vedbæk sammen med min hustru Lone, der er arkitekt, og vores to døtre Emma og Ida på 11 og 14 år. Jeg kender til vigtigheden i at vores børn går i en god skole. Derfor har jeg siden min ældste datter begyndte i vores lokale folkeskole været medlem af skolebestyrelsen, hvor jeg i dag er næstformand.

Politisk har jeg en fortid som medlem af Aarhus byråd tilbage i 90érne. Senere har jeg været rådgiver for flere Venstreministre og en periode har jeg også været pressechef for Venstre på Christiansborg. Da Søren Pind var borgmester i København, var jeg i et par år Informationschef for hans forvaltning og rådgiver for Søren. Ved kommunalvalget i 2021 blev jeg valgt ind i Ruderdals kommunalbestyrelse og er i dag viceborgmester.

Forsvaret af Danmark, og dermed vores frihed og velstand er truet.

Russiske tropper står opmarcheret ved grænsen til Ukraine, ikke kun i Rusland, men også inde på hviderussisk jord, ja faktisk er de russiske soldater reelt set allerede inde på ukrainsk jord.

I bedste gammelkommunistisk stil fra Stalintiden, har Putin nemlig opildnet til oprør blandt det store russiske mindretal, der bor i det østlige Ukraine op mod Rusland, og dermed kontrollerer Putin allerede store dele af det østlige Ukraine.

Det var i det område Donesk, at ”lokale oprører” nedskød det civile malaysiske passagerfly med 298 passagerer ombord. Dette angreb var dog ikke sket uden russisk bistand, har efterfølgende undersøgelser påvist.

Over 100.000 russiske soldater, kampvogne, artilleri, lastbiler og andet militært grej står klar til at sætte handling bag den russiske præsidents ord, når han taler om interessesfære.

Donesk og Krim er russisk, set med Vladimir Putins briller, og dermed er det sådan. International ret er nemlig sat ud af spil, når Ruslands nye zar spiller blodig skak om nabolandenes skæbne.

Lige nu er det Ukraine, før det Georgien. I morgen måske de tre baltiske lande. Sverige og Finland har, som naboer til Rusland, mærket Putins ånde i nakken, og er nu i fuld gang med at opruste.

Der bliver indkaldt ekstra værnepligtige, forsvarsbudgetterne har fået et stort nøk op af. Alle Ruslands nabolande, inklusive Norge, har lært at fredsdividenden for længst er udløbet. Vi danskere skulle for mange år siden have polstret det danske forsvar. Men intet er sket.

Dansk forsvar befinder sig i den dybeste kløft i al den tid jeg kan huske. Vi er reelt set ikke i stand til at forsvare Danmark, såfremt vi måtte lide samme skæbne som Ukraine.

Hvis russerne måtte finde vores fregatbesøg i Østersøen for provokerende, så kan en venlig sjæl vel blot minde dem om, at den er ganske ufarlig. Danmark har nemlig ikke udstyret flådefaretøjet med misiler, det har der ikke været midler til.

Vi har en pligt til at kunne forsvare vort land, vores suverænitet og frihed. Til dette har vi et forsvar, med de midler det nu kræver. Men midlerne har været udeblevet siden murens fald for over 30 år siden, hvor et nyt ord, fredsdividende, vandt indpas blandt Finansministeriets sjælløse regnedrenge.

Siden da har nedskæringer været afløst af besparelser, og nu står vi i en situation, hvor vi bare må bede til, at russerne får travlt nok i deres eget nærområde, og, at hvis det utænkelige skulle ske, at vores billige og vigtige forsikringspolice i NATO vil træde i karakter.

Vi har bevidst i årevis overhørt krav fra selvsamme NATO, om, at vi skal udvise mere solidaritet og ansvarlighed. Dette gøres nemlig ved at betale vores regninger, eller med andre ord, hæve vores forsvarsbudgetter, så vi i det mindste kan nærsikre vort land.

Men det danske svar har været, at nedlægge regimenter, indkalde færre værnepligtige i kortere tid, skrotte ubåde, reducerer antallet af kampvogne til en tiendel… og jeg kunne blive ved.

Det har jeg skrevet lidt om i Jyllands-Posten i dag.
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE13640608/forsvaret-er-blevet-svigtet-gennem-aartier/

En gang Moskva-tro altid Moskva-tro.
Pelle Dragsted lever op til sine gamle idealer i konkursboerne til Enhedslisten.

I det hedengangne DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) for dem af jer, der lykkeligt skulle have glemt dette ekko af Moskva, her lå sandheden altid i Politbureauet i Sovjet.

Utallige er mine samtaler med kommunister i 80’erne, der benægtede alt, lige fra manglende ytringsfrihed og varemangel, til kommunismen mange folkemord.

Jeg gik i klasse med Karsten på Aarhus Katedralskole. Karsten var en loyal kommunist, som i diskussioner også benægtede eks Stalins forbrydelser ved Katyn, hvor sovjetiske soldater, efter ordre fra det sovjetiske Politbureau, likviderede cirka 20.000 polske officerer og embedsmænd i 1940.

Karsten var en flink og sjov fyr at være sammen med, men der var ingen tvivl i hans sind. Loyaliteten lå ikke i København, den lå i Moskva.

Når jeg ser dette opslag, fra den yderste venstrefløjs ideologisk fyrtårn, så bliver jeg igen bekymret, det er som et ekko fra firsernes kommunistiske proselytter.

Pelle Dragsted var i sommer bogaktuel med “Nordisk socialisme”, hvor Andelsbevægelse og realkredit pludselig gøres til et socialistisk projekt.

Man skal høre meget vrøvl før ørerne falder af, men af sludder og vrøvl tager denne bog mange kegler, og er helt på linje med benægtelsen af den førnævnte Katyn-forbrydelse.

Nu er den yderste venstrefløj vågnet, og kompasnålen har igen ramt Kreml, hvor ord som interessesfære pludselig gøres legitime i vesten. Interessesfære dækker over russiske territoale krav uden for Putins egne grænser.

Stemmeslugeren fra Frederiksberg, venstrefløjsdarlingen med politiske voldsdomme på CV’et, er nu ude at hytte Putins skind.

Vesten og Nato skal altså ikke hjælpe Putins naboer. De må sejle deres egen sø, eller lade sig indlemme i Sovj… Rusland, må vi forstå på manden, det nyder en enorm opbakning blandt vort lands hovedstads voksende vælgerskare blandt den yderste venstrefløj.

Tak skæbne, tænker jeg bare. Er det hvad vi har fået ud af at så stor en del af en ungdomsårgang nu går på universitet, at en mand med de holdninger er rockstar i vores hovedstad.

Hvad har regeringen i sinde at gøre ved de vanvittige høje energiregninger, som vælter ind af døren hos os forbrugere for tiden.

Er du så "heldig" som mig at have et gasfyr, ja så kan du forvente at betale tre gange så meget for den fornøjelse i første kvartal af 2022, som husstanden her gjorde i samme kvartal sidste år.

Det er konsekvenserne af, at den frie verden i Vesteuropa har lagt for mange æg i Kremls og Putins kurv.

Jeg har altid lagt penge til side til den slags uforudsete udgifter, så vi klarer klarer os. Men mine bekymringer og medfølelse går til de titusindevis af danske familier, der nu bliver ekstra hårdt ramt på familiebudgettet.

For vores families vedkommende bliver det en ekstra regning i år på cirka 20.000 kroner, hvis dette vanvid fortsætter.

Da den enkelte borger og forbruger er helt uden skyld i denne groteske situation burde regeringen, der ellers ikke er bleg for at bruge krabasken prompte mod befolkningen, træde i karakter.

Nedsæt eller suspender, midlertidigt, med virkning fra 1. januar de eksorbitant høje energiafgifter vi har, og som er endnu et åg på os forbrugeres skuldre.

En suspendering af energiafgifterne og momsen, som jo blot følger med op i de skyhøj priser, vil kunne give et pusterum til de titusindevis af familier, der lige nu sidder og må hive køb af børnetøj, fritidsaktiviteter og familieferier ud af budgettet for at få råd til at varme huset op.

Og ikke at forglemme den del af vort erhvervsliv, som er ekstra hårdt ramt af de høje energiafgifter. Her tænker jeg især på gartnerierne.

Og skulle regeringen være i tvivl om der er råd til det. Åh ja, I kunne jo passende tage pengene fra den nye dyre efterløn, som I kalder Arnepensionen. Her er der et par milliarder kroner, som I passende kunne hjælpe det hårdtarbejdende familie-Danmark med i stedet for at bruge pengene på at raske mennesker kan gå et år tidligere på pension.

Derudover har tidligere borgerlige regeringers økonomiske og ansvarlige politik også sikret, at økonomien er bundsolid. Det er sket gennem rettidig omhu og økonomiske reformer. Så kom bare i arbejdstøjet, hvis I vel og mærket er på borgernes side.

Det har jeg skrevet lidt om i dette indlæg i Jyllandsposten i dag.

Er der en voksen tilstede?

Tre børn i alderen 15-16 år sidder i disse dag på anklagebænken i retten i Aarhus.

De er anklaget for udvisning af grov og afstumpet adfærd mod andre elever på skolen, udvist sidste skole dag i sommer.

Episoden, der åbenbart ikke var en enlig svale, fandt sted under karamelkastningen. Her blev udvalgte elever trukket ud af klasselokalerne, alt i mens "voksne" lærer så til. Ude i skolegården blev de udvalgte elever liggende i fosterstilleting gennempryglet og sparket i hovedet. En af eleverne fik flere tandskader.

Efterfølgende nedtonede skolens leder episoden over for offentligheden, men den opfattelse deler anklagemyndigheden ved politiet heldigvis ikke. Derfor sidder de tre drenge nu på anklagebænken for en tiltale, der ville kunne give en hærdet kriminel længere tid bag de stiver gardiner.

Men hvorfor er det kommet så vidt på denne skole i den pæne Risskov-forstad? Hvorfor kan noget så afstumpet finde sted, alt i mens de voksne, altså lærerne og ikke mindst ledelsen, som vi har betroet ansvaret for at passe på vores børn, er til stede?

Det viser sig nemlig at denne skrækkelige episode har fundet sted før på skolen, altså at større elever, især på sidste skoledag, korporligt afstraffer elever fra de mindre klasser, og dette uden at skolens ledelse har grebet ind.

Det skal måske ses i den sammenhæng, at skolens leder ikke fandt episoden opsigtsvækkende. Det havde han åbenbart oplevet før.

Derfor spørger jeg; er der virkelig ikke en voksen til stede på denne skole?

Da mine børn begyndte på vores lokale folkeskole, gik jeg ind i skolebestyrelsesarbejdet kun for at konstatere, at der heller ikke var en voksen til stede, hverken på skolelederens kontor eller i kommunale skoleforvaltning, der jo har tilsynspligten med kommunes skoler.

Sammen med en håndfuld forældre i skolebestyrelsen tog vi sagen i egen hånd. Vi lagde et ekstremt hårdt pres på den politiske ledelse, fik udskiftet formanden for skolebestyrelsen, og det hårde pres på den politiske ledelse fik Skoleforvaltningen til at afskedige skolens leder.

Herefter faldt sygdomsfraværet blandt lærerne fra 13 til 3 procent. Børnene og lærerne begyndte at møde til tiden, grov og afstumpede adfærd fik konsekvenser. Trivslen steg blandt lærer og elever, og det faglige niveau steg til højder ikke set før. Sidste års afgangsresultater var de højeste i skolens historie.

Skolenes ledelse blev pludselig bekendt med bekendtgørelsen om fremme af god orden i Folkeskolen https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1951 Her kan man i yderste konsekvens bortvise en elev i op til 10 dage, og ellers i det daglige sikre den øvrige klasse fra en afstumpede elevs adfærd, hvis ikke eleven og forældrene gennem dialog forstår sagens alvor.

Med andre ord skolens ledelse og lærer har de redskaber der skal til, for at undgå dette vanvid, som fandt sted på Strandskolen i Risskov. Hvorfor de ikke har bragt det i anvendelse, er der muligvis en årsag til. Men jeg må bare konstatere, at der ikke var en voksen tilstede på skolen.