Sikkerhedspolitik

31. august 2021

Danmark skal igen have et troværdigt forsvar


Jeg var teenager da Berlinmuren slog store revner, og grænserne til de kommandosocialistiske politistater i Østeuropa pludselig åbnede sig en efter en. 

Op gennem min opvækst i 70érne og 80érne havde vi i Vesteuropa levet under truslen om krig, ødelæggelse og fravær af den frihed, som vi i vesten havde været så heldige at nyde godt af siden afslutningen på anden verdens krig.

Jeg var soldat i den kolde krigs sidste måneder. To måneder efter min hjemsendelse som soldat i Den Kongelige Livgarde, ophørte Sovjet med at eksistere. Jeg oplevede på første række dette historiske øjeblik under en rundrejse i de daværende sovjetiske baltiske republikker, da kuppet i Moskva fandt sted. 

Pludselig befandt jeg mig midt i den historiske skrivning. Jeg oplevede hvordan et kuede folk, med livet som indsats, dannede levende menneskekæder i gaderne i Baltikum mod den sovjetiske overmagt. Vi var alle berusede af glæde over at vestens frihedsidealer havde vundet over Warszawapagtens ufrie socialistiske samfund.

I årene efter murens fald, og kommunismens sammenbrud, opstod der en idé om at vi havde opnået historiens endelige afslutning, at hele verden nu ville abonnere på de vestlige frihedsidealer, med ytringsfrihed, markedsøkonomi og frie valg i alle de lande, der før oplevede socialismens åg. Det skulle desværre vise sig ikke at blive helt så godt.

Lige siden 1990 har forsvaret af Danmark desværre kun oplevet at blive nedprioriteret, fordi et politisk flertal på Christiansborg alt alt for sent opdagede, at verden omkring os alligevel ikke blev så sikker, som vi håbede i de berusende dage ved murens fald.

Ved forsvarsforliget i 2018 besluttede forsvarsforligskredsen at vende denne udvikling, så Danmark med tiden igen kan leve op til sine forpligtelser i NATO og få et troværdig forsvar af Danmark. Vi er der langt fra endnu. I mellemtiden skal vi bare være glade for at Putin, og slænget af despoter i vores nærhed, ikke vil udfordre os. 

Rusland har allerede vist borgerne på Krim, i det østlige Ukraine og i Georgien, hvad russisk interessesfære er. Det skal vi ikke nyde noget af. Udviklingen i Forholdene i Belarus, det forhenværende Hviderusland, er også et urovækkende eksempel på, at vi ikke kan tage Danmarks tryghed for givet.

Et andet forhold, der desværre også kommer til at spille kraftigt ind på Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitik de kommende år, er, at USA med valget af Trump, for fem år siden, har valgt en mere tilbagetrukken sikkerhedspolitisk rolle på verdensscenen. 

Isolationspolitiken har desværre ramt Det Hvide Hus i Washington. USA har altid, for mig, stået som frihedens flamme. Det har altid været USA, som vi kunne regne med, når verden stod i flammer. Hvor havde Europa ikke stået uden USA under anden verdens krig, og igen under den lange kolde krig frem til Berlinmurens fald.

Men tiden ændrer sig, og vi skal være opmærksomme på, at den amerikanske befolkning måske ikke længere er villig til at rykke ud, når verden brænder, eller Danmarks suverænintet krænkes. 

Den nye demokratiske præsident Joe Biden har desværre udvist en eklatant mangel på dømmekraft, med fuldbyrdelsen af Donald Trumps aftale med Taliban om en hurtig, usammenhængende og ganske uværdig exit fra Afghanistan. 

Dette stiller helt andre krav til Danmarks fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitik. Vi skal være i stand til at kunne forsvare vores suverænitet - det kan vi nemlig ikke kan i dag.

Jeg vil derfor arbejde for at Danmark igen får et troværdig forsvar af vort land, så vi altid kan forsvare vores frihed. Vores børn har også krav på at kunne nyde godt at de frihedsrettigheder, som min generation har taget for givet. 

Vi skal genindføre reel værnepligt af flere unge mænd og kvinder, end vi indkalder i dag, og i længere tid, end de fire måneder som værnepligten er i dag. Afskaffelsen af mobiliseringsforsvaret var en fejl, den fejl skal der rettes op på nu.

Derfor vil jeg arbejde for at målsætningen om 2 procent af vores BNP går til vort forsvar ikke bare bliver ved snakken. Frihed skal vi nemlig om nødvendig være villige til at kæmpe for.