Vi mangler en vision for vores fælles folkeskole i Rudersdal. Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner, vi har i vort samfund. Det er her vi klæder vores kommende generationer på. Det er her at vores børn skal udvikle sig til gode, harmoniske og dannede borgere, så de ligesom generationer før dem, kan videreføre vores samfund og demokrati, så også deres børn og børnebørn kan nyde godt af den frihed og velstand, som generationer før dem, og os, har skabt.

Da vores ældste barn, for en del år siden, kom i skolealderen, havde vi diskussionen i hjemmet, som så mange andre familier, om folkeskole kontra privat friskole. Kunne vi nu være sikre på, at vores datter også fik fyldt rigeligt på de faglige depoter i folkeskolen, og hvor meget mere end snak er almen dannelse i folkeskolen i dag.

Vi valgte folkeskolen til, da vi lægger vægt på at børnene er i deres trygge lokale omgivelser med de kammerater de omgåes i fritiden.

Jeg valgte også at gå aktivt ind i skolebestyrelsesarbejdet, hvor jeg i mange år var forældrenes stemme i et system, der desværre stadig i dag, i flere tilfælde, lider af en generel modstand overfor den almene dannelse. 

Med almen klassisk dannelse forstår jeg, at vores børn, og lærererne, møder til tiden, velforberedte i skolen. At vores børn ikke kun bliver gode til læse og regne, men også får en dyb indsigt i vores kultur, historie og demokrati, så de kan blive gode samfundborgere i det samfund de efter ti år skal bevæge sig ud i og blive en del af.

At hård og grov tale og adfærd børnene i mellem på ingen måder accepteres, men naturligvis påtales og får konsekvenser. At der kort sagt er konsekvens for de handlinger vi laver over for hinanden, akkurat som vi møder det ude i samfundet, når skoletiden er ovre. At trivsel og mobning er noget som skolen har et kodeks for, og som følges i alle klasser, ikke kun på papiret, men også i praksis.

At børnene får fyldt på med så meget fagligt viden som muligt, og at de også stifter bekendtskab med vores kultur, historie og sangskatte. Kort sagt, at vores børn går glade til og fra skole, alt imens de får ind- og udsigt. Morgensang med sange fra vores sang- og salmeskat bør være fast inventar på alle vores kommunale folkeskoler. Vi må ikke være generationen, der lagde kendskabet og glæden ved Grundtvig, Kingo og Ingemanns salmer i graven. Vores kulturarv er noget vi har en forpligtelse til at levere videre til vores børn, ellers kan de jo ikke levere den videre til vores børnebørn.

Det er ikke alle børn der har den store opbakning fra hjemmet, til at kunne tilegne sig viden og egenskaber. Man kan populært sige, at det dem der ikke har fået det ind med modersmælken, de må få det ind med skolemælken. Vi har nemlig alle et ansvar for at få de sidste med, men det kræver at der er en gensidig respekt, og at børnene respekterer lærergerningen, altså at det er læren der bestemmer i klassen.

Den digitale indlæring er kommet for at blive. Vores børn stifter bekendtskab med IT lang tid før de begynder i skolen. I skolen er IT-dannelse derfor vigtig at få indprentet i børnene. Men børnene skal også fortsat læse i rigtige bøger. iPad og computeren må ikke overtage det hele. Kort sagt skal vi have en væsentlig bedre IT-dannelse af vores børn i skolen, end tilfældet er idag. Her de fysiske bøger en vigtig brik i det spil.

Nogen vil måske mene, at jeg prøvede at knække nakken på mig selv, med alle de ønsker og krav til mine børns skole. Det har skam også været lidt af en kamp. Men jeg mener at den kamp er værd at kæmpe for vores fælles folkeskole, der er en af vores vigtigste fælles referencer i samfundet. Mister vi den, så risikerer vi også at miste sammenhængskraften i vores samfund. Altså det, der binder os sammen uanset lokalt og socialt stårsted.

Privat- og friskoler anser jeg som en god trykventil i vores samfund. De er et vigtigt alternativ til de forældre og børn, der enten har andre ønsker, end det folkeskolen kan tilbyde, eller som blot ikke er tilfredse med det folkeskolen tilbyder deres børn. Uden friskolerne, med en folkeskole, der har monopol på at undervise vores børn, ville vores folkeskole være rigtig dårligt stillet. Man kan kort fortalt sige, at friskolerne får folkeskolerne til at tage sin rolle endnu mere alvorligt.