Danmarks Radio fylder 100 år, og i en årrække fra omkring årtusindeskiftet, var jeg med ombord på en spændende rejse, med en lang række af skønne, dygtige og vilde kolleger, samt ikke mindst oplevelser.

Det blev til en praktiktid på halvandet år som journalistpraktikant på TV-avisen, hvor jeg især borede mig ned i erhvervsjournalistikken hos Mogens Rubinstein på det hedegangne "Pengemagasinet".

Her afslørede jeg sammen med min fantastiske kollega Thomas Røddik "Telefonbogsbaronerne". Jo, det var dengang hvor de Gule sider var hotte, og hvor der var mange penge at tjene på telefonbøger, og endnu mere hvis moralen var lav.

Det afdækkede vi bl.a. med "garbage-journalism", altså hvor i baggården fandt kildemateriale fra affaldscontaineren, og hvor storsvindleren tog flugten i sin BMW ned at strøget ved Gammel Torv, da han så vores "festlige"modtagelse med fotograf ved kontorets indgang.

Jeg var også med til at lave seerrekord på Pengemagasinet, da jeg sammen med Solveig Bjørnestad, Iben Augustén og Charlotte Lindholm drog til Sydfrankrig, for at lave to udsendelser om danskere i diasporaen i Sydfrankrig, såvel erhvervsaktive og pensionister.

Det var dengang der endnu var dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Frankrig, så du kunne tage din pension med til Frankrig og få den beskattet nede i solens varme. Mon ikke at det var det de 1,6 mio. seere fandt interessant ved programmet 😉

En anden stor afsløring, som jeg lavede med min fantastiske praktikantkollega og ven Jacob Kragelund, var de ulovlige hestetransportere til de syditalienske slagterier. Her var vi i fold hos Jens Olaf Jersild på hans dengang vilde "Rapporten".
Stedet hvor svindlere og hustlere blev taget under "kærlig" journalistisk behandling.

Jacob og jeg solgte vores materiale og optagelser til Jersild for en slik. Det var lavet på vores sidste semester på Journalisthøjskolen, og vi ville gerne vende tilbage til DR, når vores studietid sluttede. Aftalen blev at mod at sælge billigt fik vi en tremåneders TBA kontrakt (tidsbegrænset). Herefter gjalt det bare om at arbejde solen sort og gøre sig bemærket, så vi kunne få en fast fod inden for igen på DR, og det lykkedes for os begge to. Jacob er der endnu 😉

En sjov anekdote er fra 2000, hvor jeg møder ind søndag morgen på min tidlige vagt på TV-avisen i Søborg. Jeg mødte altid ind i god tid, så jeg kunne få overblikket med hjælp fra alle landets aviser, der lå på redaktionen.

Den navnkundige og skønne Steen Kristensen var redaktionsekretær på TV-A denne weekend. Jeg nåede ikke at sætte mig ned, før han sagde; unge Kloppenborg, hop ud i bilen til Mads Bødker (fotografen). I skal til lufthaven og modtage de danske vindere af melodigrandprixet. Jeg havde en kraftig stejl læringskurve på vej i bilen ud til lufthavnen i hvem disse to brøderende Olsen var, og det var før smartphone og Google gav nyttige informationer om den slags.

Vi fik et lift i limousinen på vej ind til Tivoli. Der var kun plads til fotografen i den store limo, sagde den grandprixansvarlige DR medarbejder, men i kaosset lykkedes det mig at smyge mig ubemærket ind i bilen, og lærte på den halve time, turen gik ind til Tivoli, Noller og Jørgen meget bedre at kende 😉

Herefter blev det til en tur på TV-avisens Århus redaktion, P1-Debat og Deadline - DR, som programmedarbejder, vært og redaktør. Kedeligt var det aldrig.

Højere ambitioner for Rudersdal med Venstres Jens Kloppenborg

Er de republikanske senatorer mon begyndt at røre på sig? Mississippis senator Roger Wicker er heldigvis ikke bag Trump, i hans vanvid med Putin, hvor Trump senest har taget den russiske retorik til sig, om at Ukraine startede krigen.

Direkte adspurgt af CNN, om man kan stole på Putin, svarede Wicker; NEJ, Putin er er en krigsforbryder, og burde være i fængsel, hvis ikke henrettet.

Senator Lindsey Graham lagde i går heller ikke fingrene i mellem, om hvad han mente om Putin. Senator Mitt Romney har efterhånden samme holdning til Trump som til Putin.

Hvornår sætter senatet en stopper for Trumps ualmindelige skadelige handlinger overfor ikke kun USA, Ukraine, men hele verdensfreden og den frie verdens sikkerhed.

Hver dag skaber nye rystelser over hvad USA’s nye præsident kan udvise af nederdrægtig adfærd.

Skuffelsen er naturligvis altid størst, når gode venner opfører sig dårligt. Russerne og saudiaberne har vi aldrig forventet noget godt fra, men USA. Frihedens støtte…

At lave “fred” med en flok krigsforbrydere af alle steder i Saudiarabien, hvor Europas skæbne så skal besegles af en flok despoter.

I dag er vi så vidne til den største vederstyggelighed set i mands minde. Trump vil udsuge et forarmet land, der har været bombarderet og terroriseret af Rusland i mere end ti år, ved at kræve tilbagebetaling af den hjælp USA har ydet. End ikke Versaillestraktaten, efter første verdens krig, var hårdere overfor Tyskland, end det vi ser som Trump og hans håndlangere vil byde et land, der har kæmpet vores frihedskamp.

Jeg er dybt dybt rystet over den manglende moral, som vi ser udvist fra amerikansk side lige nu. Hvornår træder et politisk flertal af senatorerne i kongressen i karakter og siger STOP. Jeg ved at de findes. Det er nu de må kalibrere USA’s moralske kompas.

For 80 år siden blev hele verden vidne til en grusom og vederstyggelig handling, der havde fundet sted i især det østlige Europa siden 1930’erne, men som op gennem 40’erne var blevet mere og mere systematiseret og barbarisk.

Vi taler om Holocaust, folkemordet mod den europæisk-jødiske befolkning, sat i regneark af det daværende nazististiske Tyskland, hvor dødslejerne Auschwitz-Birkenau, Sorbibor, Bergen Belsen, ja der var desværre rigtig mange af slagsen, var uhyre effektive i den systematiske udryddelse af den europæisk-jødiske befolkning.

Auschwitz-dagen er en vigtig dag, der skal minde os om,at den slags pogromer mod især det jødiske folk så let som ingenting kan opstå igen. Holocaust var ikke første gang, at jøderne mærkede omverdens vrede. Det har de følt på egen krop i over 2.000 år.

Et lille lyspunkt i mørket fra de onde år, var den fantastiske indsats, som især den danske modstandsbevægelse, og de mange fiskere langs Øresund udviste, da der virkelig var brug for dem❤️

Det kan man bl.a. se på Yad Washem museet i Jerusalem og det jødiske museum i Washington, hvor der begge steder er udstillet en af de både, der fragtede herboende danske jøder over sundet i sikkerhed i Skåne. Begge museer kan anbefales et besøg. Det danske folks bidrag gør altid et stort indtryk på de museer 🙏

I Vedbæk fik vi for lidt over et år siden opsat et mindesmærke, lavet af vores lokale billedhugger Joseph Salamon, der selv er jøde. Kunstværket blev i oktober 2023 afsløret ved en begivenhed på Vedbæk Nordstrand.

Desværre afslørede denne dag også hvor udsatte og truet vores jødiske medborgere stadig er i dag. At antisemitismen fortsat lever, også i Danmark. Aldrig har vi i Vedbæk været vidne til så meget fremmødt politi og sikkerhed, blot fordi vi skulle afsløre et jødisk “monument”.

Men det er desværre hverdagen for rigtig mange jødiske medborgere i Danmark. Carolineskolen, synagogen og den 🇮🇱israelske ambassade i København er dagligt bevogtet af svært bevæbnede soldater, politi og sikkerhedsfolk, der skal sikre vores danske jøder mod endnu en massakre. Det er hverdagen i København anno 2025, hvilket Martin Krasnik fortalte om for en uge siden, da han aflagde Vedbæk Kulturhus et besøg. Det store spørgsmål er, skal vi bare acceptere at forholdene er blevet sådan?

Vi skal hylde de frivillige kræfter i vores samfund. Uden dem ville vi i kommunen overhovedet ikke have råd til at tilbyde vores borgere så meget, som vi kan i dag. Men vi må ikke anse alt omkring det frivillige arbejde som blot en gratis omgang for kommunen.

Det koster at facilitere for de lokalt frivillige, så gratis er det ikke. Men det er væsentligt billigere, end hvis opgaven skulle have været kommunalt udført, og så vil jeg påstå at det også bliver væsentligt bedre, når vi engagerer borgerne i deres egen hverdag og ikke mindst fritid.

Det frivillige lokale arbejde er nemlig det, der binder vores samfund sammen. Uden de mange frivillige medborgere, der tager sig af at træne vores børn til tennis, fodbold, håndbold, svømning, ja listen er lang, så ville vi i kommunen ikke kunne tilbyde vores børn og unge en sund fritid.

Men det frivillige arbejde er mere end det, der tilbydes i vores idrætsklubber. På det sociale område ville mange af vores medborgere være helt efterladt til dem selv, uden besøgsvenner.

Vi er også mange forældre, der er natteravnene meget taknemlige for deres indsats i nattelivet, og hvor ville vores kulturliv være, hvis vi alene havde kommunalt arrangeret kulturarrangementer.

Uden det frivillige arbejde og de private initiativer, såvel non-kommercielle som de kommercielle, så ville vi være en åndeligt fattig kommune. Det var også årsagen til at Venstre i forbindelse med vores budgetudspil foreslog, og fik det vedtaget, at Vedbæk Kulturhus nu årligt får et beskedent driftstilskud på 250.000 kroner, til den gamle stationsbygning her i Vedbæk.

Tilskuddet dækker kun halvdelen af de omkostninger, som den frivillige forening ”Vedbæk Kulturhus” alene har til huslejen. Resten betaler vi her i lokalsamfundet selv, på den ene og på den anden måde.

For dét beskedne beløb sikrer kulturhuset, at der er fællesspisning, foredrag, banko, løb, koncerter, funky Fridays, kulturnat, og i det hele taget et liv i lokalsamfundet, med over 40 arrangementer årligt. Mange af jer har deltaget i arrangementerne, så I ved at der er value for money.

Lokalsamfundene i Rudersdal skal, efter forbillede her fra Vedbæk, sikres de bedste forhold, enten i form af, at der stilles lokaler til rådighed, eller ved at kommunen sikrer omkostningerne til huslejen.

Holte har Havartigården og i Birkerød er der Mantziusgården. De fysiske rammer er der, og de skal slides af borgerne. Kommunen skal herefter ikke blande sig yderligere, andet end at sikre, at midlerne overholdes jf. reglerne i folkeoplysningsloven.

Venstre er glade for, at det lykkedes at få sikret midler til Vedbæk Kulturhus. Må det være inspiration til resten af Rudersdal. Men hvis vi skal sikre at de lokalt frivillige bruger deres tid og kræfter på lokalsamfundet, med spændende arrangementer, så bør kommunen også sikre, at de fysiske rammer ikke bliver en klods om benet på de frivillige. Så har vi desværre erfaring for, at det kan stoppe lige så hurtigt som det begyndte.

Derfor bør de fysiske rammer, altså bygningerne, blot stilles til rådighed uden udgifter for de lokale, men at de så til gengæld sikrer at slitagen er stor, så alle i lokalsamfundet kan være med. Det er den bedste og billigste måde at sikre et varigt og rigt kulturliv i vores lokalsamfund, uden yderligere kommunal indblanding.

Mvh.
Jens Kloppenborg
Viceborgmester (V)

Endnu et fantastisk TALK arrangement i et fyldt Vedbæk Kulturhus her til aften, hvor jeg havde den spændende opgave at facilitererede arrangementet og de efterfølgende spørgsmål.

Martin Krasnik gav et yderst indsigtsfuldt indblik i såvel konfliken mellem Israel, dets naboer og palæstinenserne. Men også hvad herboende jøder skal affinde sig med, blot fordi de er… jøder - og det er ikke småting. Jeg tror ikke at ret mange danskere er klar over hvordan dagligdagen er for vores herboende jødiske medborgere, der 24/7 oplever den stigende antisemitisme fra især et ekstremt muslimsk miljø her i landet.

Krasnik afleverer sine børn hver morgen i den jødiske Carolineskole, hvor svært bevæbnet betjente og soldater plus sikkerhedsfolk passer på deres børns sikkerhed, alt sammen kun fordi de er jøder.

Anledningen til besøget var Krasniks bog, “En smal bro over afgrunden”, som han udgav kort tid efter 7. oktobermassakren i Israel.

Næste højaktuelle TALK arrangement er allerede torsdag den 6. februar, hvor Adam Holm og Naser Khader kommer forbi og giver en status på hvad der sker i Syrien.

Stort tillykke til journalist Jotam Confino, der desværre ikke kan dække Mellemøsten uden store menneskelige konsekvenser i form af hetz fra herboende islamister. Retten har talt, nu kan Jotam forhåbentlig få lidt journalistisk arbejdsro.

Der er mindre end et år til næste kommunalvalg. For tre år siden blev jeg valgt ind i Rudersdal kommunalbestyrelse for første gang. Det har være tre spændende år, men også hårde og lærende år.

Jeg gik til valg på at ville være på borgernes side. Det håber jeg, at jeg har været. Jeg har i hvert fald gjort mig umage.

Det har altid været min drivkraft at gøre det bedst mulige, og her mener jeg at der potentiale i Rudersdal. Vi har på under tre år mere end halveret vores gennemsnitlige likviditet. Budgetterne er blevet åbnet hele to gange siden 2022. Store akutopbremsninger, hvor vi har skulle skære hårdt i den borgernære service.

Vores ældre medborgere får en robotstøvsuger i stedet for at få gjort rent. Vi sparer 6 mio kroner på de mest sårbare ældres mad. Forældre skal selv medbringe bleer i vuggestuer og børnehaver, SFO taksten stiger med 150 kroner om måneden.

Gammel Holtegaard er lukket, det samme er bådfarten på Furesøen. Kort sagt er der blevet skåret dybt i den borgernære service alt imens skatten er steget de sidste tre år.

Udgifter til et højt sygefravær og lige så høj personaleomsætning vidner om en manglende fokus på der hvor problemet er, nemlig i ledelsen af vores opgaver.

Alene i 2025 er der brugt over fem millioner kroner på advokatomkostninger, hvor af en del er gået til at føre sager mod ansatte, som efterfølgende er tabt fra kommunens side.

Jeg kunne fortsætte remsen af opgaver, der ligger lige for, og udfordringer som kommunen står foran. Dem vil jeg løbende orientere jer om. I kan også på kloppe.dk læse mere om de visioner Venstres og jeg har for Rudersdal.

Det bliver et spændende 2025.