Modstanden til den meget store udvidelse af Aarhus havn, med 100 hektarer, vokser blandt befolkningen i byen. Nu har modstanden også ramt store dele af erhvervslivet i Aarhus, hvilket vidner om at projektet har nogle store skavanker.

Arla og Salling Group, er virksomheder, der er store kunder på havnen, har begge indsendt et kritisk høringssvar til den videre proces.

Må de to store virksomheders kritiske indspark være med til at løfte debatten, om havnen og byens sameksistens, til et højere niveau, end hvor vi er i dag. 

Med så stort og indgribende projekt, som havneudvidelsen er, burde havn og by langt tidligere i processen have undersøgt alternative muligheder, der vil kunne levere havnens og dermed eksport/importerhvervets efterspørgsel for mere plads.

I Grenaa har vi også en havn. En dybvandshavn faktisk. Her er der rigelig med plads til at levere efterspørgslen på den del af Aarhus havns aktivitet, som på længere sigt alligevel vil skabe et brud mellem by og havn, nemlig havnens bulkaktiviteter. 

Bulkaktiviteterne er grus, skærver, flis, korn og andre større mere støjende, støvende og lugtende aktiviteter. Dem vil Aarhus by på længere sigt ikke finde sig i, især ikke nu hvor byen med Aarhus Ø er kommet så tæt på havnen. Samme tætte sameksistens findes ikke mellem by og havn i Grenaa, hvilket altid har gjort sameksistens mellem by og havn i Grenaa nemmere.

Derfor vil disse aktiviteter alligevel blive udflyttet på et tidspunkt. Dette tidspunkt er måske nu. En opfordring til Aarhus havn og byråd er derfor at tage kontakt til Grenaa allerede nu. Tænk stort. Lav et fælles forretningsgrundlag mellem de to havne, så begge kan se sig i et godt samarbejde. Det kunne udvikle sig til et Port of Østjylland, og samtidig være det, der skabte grundlaget for en optimal infrastruktur mellem Aarhus og Djursland. Med tiden vil vi kunne få motorvej helt frem til Grenaa havn, hvilket vil være kunne give Djursland mere væskt og velstand.